Menneskesønnen prisbelønnes i Norge
Peter Madsens anmelderroste tegneserie
Menneskesønnen udkom i efteråret på norsk, og nordmændene har taget godt imod den.Nu er Menneskesønnen blevet kåret til Årets Tegneserie på hjemmesiden tegneserier.no.
Begrundelsen lød: Det er vanskeligt ikke at lade sig imponere af Peter Madsens tolkning af Det Nye Testamente. Skildringen præges af både serieskaberens dygtighed og dybe respekt for emnet, som han behandler.
Den norske succes stopper imidlertid ikke her. Norsk Tegneserieforum har nomineret Menneskesønnen til tegneseriernes norske Oskar, Sproingprisen, som uddeles i begyndelsen af marts.
Menneskesønnen er også oversat til færøsk, svensk og fransk.