Historiens vingesus

Når kongen ku’, kan jeg vel også…Hver dag krydser flere af os medarbejdere på Udfordringen grænsen!
Ja, den grænse der er tale om, er den gamle grænse mellem Tyskland og Danmark. Jeg bor i Sydjylland, men arbejder i Sønderjylland, så her på redaktionen hedder det ikke ”farvel” men ”mojn”.
Mens de andre grænseoverløbere kommer i deres velpolerede oliesvin, får undertegnede som bekendt brugt nogle kalorier på pedaltransporten.
Når jeg kommer cyklende på den gamle hovedvej på min jernhest, føler jeg mig faktisk lidt som Christian X, der samme sted red på sin hvide hest ved genforeningen i 1920! Tænk at denne kedelige hovedvej har spillet så stor en rolle i danmarkshistorien.
Så er det jeg tænker, at Christian X var en del bedre stillet end jeg. I 1920 var trafikken på vejen temmelig begrænset, og en hest kunne sikkert ride hurtigere end de fleste køretøjer.
En dag hørte jeg, at en stor lastbil nærmede sig bagfra. Jeg blev grebet af frygt og for at undgå lastbilen, trak jeg helt ud i siden af vejen, ja faktisk så langt ud at mit forhjul kom ud i rabatten. Vupti!! Der fløj Anders af sted og tog en flot mavelanding. Imens var lastbilen, der i øvrigt kørte pænt, allerede langt væk. Uheldet skyldtes ene og alene min frygt for lastbilen.
Nogen gange kan vi være så angste for et eller andet, at vi kommer til at gøre noget dumt. Eller vi går helt i stå af frygt for at komme galt af sted. Frygt ikke – siger Jesus flere gange til sine disciple. Vi skal ikke lade os styre af vores frygt, men leve i tillid til at Gud vil være med os.
Efter den oplevelse fandt jeg min gamle cykelhjelm frem. Selv om jeg ikke skal lade mig styre af min frygt, er det jo udmærket at tage sine forholdsregler.
Og når nu selv kongen på den hvide hest i den mindre trafikale tid gjorde det samme, så kan det vel ikke være at overreagere!