Robert Randolph: Unclassified
Denne cd er vildt cool.
Når man ser coveret, forventer man, at nu står den på hiphop/soul, men nænej, første nummer minder mest om noget, man kan kalde garage-country-blues blandet med noget rå funk. Lad os kalde stilen Retro Funk
Titelen på cden er Unclassified, og hvis man er classified, betyder det, at man er konstateret enten Sort eller Hvid, og så kan man gætte, hvad nogle af teksterne handler om, nemlig raceforskelle, og at vi har brug for kærlighed for at sætte os ud over det, men gennemgående er der en taknemmlighed over at kunne leve livet med Gud. Teksterne er helt ok., men det er ikke dem, der bærer denne cd, men musikken er så original og full on, at det er en fornøjelse at høre på. Man fornemmer bare et jam i hvert nummer, alle instrumenter bliver fyret af kompromisløst. Allerede i 3. nummer er man solgt, når der bliver sunget med en soul falset ind over et fedt groove. I nr. 9 kan man ikke undgå at tænke Jimi Hendrix, når den 13-strengede steelguitar kommer med en lang halvsyret solo.
Det er en fed cd med mange elementer af funk, boogie og soulballader, og den skal helt sikkert sættes på der, hvor der skal være gang i den, på den fede måde.
Karakteren kunne være 9, men den får lige en tand ekstra på grund af originalitet.
Karakter: 10
