The Cross Movement „Higher Definition“


Statistikken viser nu, at hiphop sælger mere end country musik i USA, hvilket siger lidt om, hvor stor hiphop’en er blevet. Indenfor hiphop’en er der forskellige genrer, og „High Definition“ hører ind under „RapCore“ (hardcore hiphop). The Cross Movement er en“non-profit“ ungdomsorganisation i hiphop miljøet og samtidig et pladeselskab og en gruppe bestående af fire rappere. Cd’en har 15 tracks + bonus tracks. Teksten er proklamerende. Den er aggressiv i en positiv retning, og der ikke lagt fingre imellem meningerne og troen. Når man har hørt cd’en, er man ikke i tvivl om, hvem de tror på, og hvad deres mening er om det overfladiske liv i natklubberne og sex med mange partnere før ægteskabet.
Musikken har punch, der er mange ok hårde beats på denne cd, men i længden savner man nogle overraskende momenter, man får næsten en „copy/paste“ fornemmelse. Der er dog nogle tracks, som står ud i forhold til andre, for eksempel nr. fem „Lord you are“, som er temmelig fed.
Styrken i denne cd er teksten og rapperne, som gør det godt og professionelt.
Tjek deres hjemmeside ud www.crossmovement.com