Hjælp til gadebørn
Leve Børnenes volontørprogram Impact sender i øjeblikket det andet hold volontør afsted.Jes D. Barsøe, Haderslev, og Hanne P. Schmidt, Vamdrup, tager til børnehjemmet Renacer (Genfødsel) i Honduras, hvor de skal arbejde som volontører det næste ½ år.
På Renacer vil de komme til at arbejde med gadebørn i alderen 3 til 18 år. Opgaverne vil blive at give børnene tid og omsorg, tage del i det praktiske arbejde på hjemmet. Derudover er det meningen at de skal hjælpe med engelskundervisningen.
Jon Sommer Nagel, Herning/Kbh., tager ligeledes til Honduras i ca. ½ år, hvor han skal være på gadebørnsprojektet Genesis i hovedstaden Tegucigalpas slumkvarter. Her vil han især blive involveret i idræt på centeret, praktiske opgaver og være legeonkel blandt de mange børn som dagligt kommer ind fra gaden.
Jacob Engelbrechtsen, Snedsted. Rejser den 17. februar ud til gadebørnsprojektet Dejame Vivir (Lad mig leve) i Venezuela. Hjemmet fungerer som en stor familie med 19 børn og fast ansatte tanter og onkler. Hans primære arbejdsopgaver vil være undervisning i engelsk og musik, vedligeholdelse/praktiske opgaver og selvfølgelig kvalitetstid med børnene.
Leve Børnene er en del af det internationale netværk for gadebørnsarbejde – Viva Network.