5.500 bibler til lettiske børn
Dansk-lettisk venskab gennem 10 år har nu åbnet dørene for bibler til børnene i 25 skoler i Letlands fjerdestørste byOrganisationen Dansk-Lettisk Venskab i Aktion, i daglig tale Latviagruppen, har fået grønt lys til at uddele 5.500 bibler på lettiske skoler. Gruppen har arbejdet i Letland siden 1994 og kan netop i påsken fejre sit 10-års jubilæum.Det hele begyndte egentlig i 1993, da en lettisk udvekslingsstuderende ledte efter en lokal kirke i Odense. Hun fandt Apostolsk Kirke, og i efteråret samme år kom en ældste fra menigheden i Letland på besøg i tre uger for at udbygge venskabet. Et halvt år efter tog en gruppe på ni fra kirken til Letland på en spejdertur.
Men hvorfor lige Letland?
– Der er mange, der har stillet det spørgsmål, og nogle har næsten været vrede på mig, fordi de syntes, vi skulle hjælpe i Rumænien eller i Afrika eller andre steder, hvor der er nød og måske også større nød end der er i Letland. Men vi tror på, at det er der, Gud har sendt os, svarer Helge Nielsen, som er formand for Latviagruppen.
– Det var en kolossal oplevelse at møde letterne, fortsætter Helge. – Det var noget af en omvæltning at opleve den kærlighed og den store gæstfrihed de havde på trods af deres fattigdom. Det beundrer jeg dem for.
Der opstod hurtigt et varmt venskab mellem danskere og letter, og på vej hjem i bussen bad Helge Gud om at vise dem, hvad der var deres opgave.
– Og så kom det helt klart og tydeligt til mig, at det her skulle vi gøre noget ved. Vi skulle fortsætte vores arbejde, når vi kom hjem, fortæller Helge.
Der var ikke langt fra tanke til handling. Kort tid efter den første tur, blev Latviagruppen en realitet.
– Den første målsætning for os blev, at vi skulle etablere venskaber og dernæst skulle vi hjælpe, hvor der var social nød, forklarer Helge. – Og så skulle vi være med til at opmuntre kirkerne til at søge enhed. Mange af de kirker, som vi besøgte, var blevet til pga. en splittelse, og det berørte os dybt. Vores opgave er at være med til at samle, og det har for mig været noget af det store.
Fra begyndelsen var det vigtigt for Latviagruppen ikke at forsøge at pådutte letterne nogen bestemt kirkeretning eller lære. Derfor var det heller ikke et mål for dem at komme til orde ved gudstjenester og møder. Med tiden blev det dog helt naturligt for de lettiske menighedsledere også at stille talerstolen til rådighed for gruppen, fortæller Helge.
– Jeg har aldrig kunnet glemme, hvad en præst sagde til os på et tidspunkt: I kom ikke for at tage vores talerstol. I kom for at være vores venner. Nu er talerstolen jeres!
Siden den spæde begyndelse har Helge og resten af gruppen bragt 28 containere med humanitærhjælp til Letland, og der er opstået mange varme venskaber både i kirkerne og blandt lederne af de institutioner, som har fået hjælp. Hvor indholdet i containerne i begyndelsen mest var mad og tøj, er hovedindholdet de seneste år blevet skoleinventar.
I 1996 fik man kontakt med Apostolsk Kirke i Letland, som man ellers ikke havde kendskab til, og i årene derefter har man brugt meget tid på at renovere kirkecenteret i Platone, en lille landkommune uden for Jelgava, som er Letlands fjerdestørste by. Præsten i kirken, Arnis Silis, er meget socialt bevidst og har formidlet kontakten til mange institutioner i området.
Efter 10 år med humanitærhjælp og dansk-lettisk venskab tog arbejdet i landet imidlertid pludselig en uventet drejning: Latviagruppen er netop begyndt på et projekt med at dele 5.500 lettiske bibler ud til børnene på 25 lettiske skoler.
Åbningen kommer fra højeste hold, idet skoledirektøren i Jelgava-området, Anda Stankevitja, personligt har sørget for at sende tilbudet ud til skolerne i hendes område. De respektive skoleledere skriver derefter under på et officielt dokument, hvor de byder Latviagruppen velkommen.
– I begyndelsen var Arnis Silis hovedmodtager af containerne, men efterhånden gik det over til skoledirektøren, som stod for alt, hvad der havde med skoleinventar at gøre. Hende er vi blevet så gode venner med, hvilket fortæller lidt om, at vi har holdt vores første målsætning for øje, nemlig at etablere venskaber og vise i ord og gerning, hvad vi står for fremfor at prædike for dem, siger Helge.
– I sommeren 2003 i juni måned havde vi planlagt, at vi ville holde en fest for alle de skoleledere, som vi efterhånden kendte. Det havde nemlig været sådan gennem årene, at når vi kom ud til skolerne, så holdt de store fester for os, og børnene optrådte for os. Og så ville vi være meget målrettede ved den fest med også at fortælle dem om, hvad det i grunden er, vi står for. Ved afslutningen af festen gav vi hver enkelt skoleleder en bibel som en personlig gave og hilsen fra Latviagruppen.
– Efter festen fik vi en meget fin respons fra den øverste skoleledelse derovre. De kom og sagde til os: 25 skoler står åbne for jer!
Helge tænkte længe over, hvordan man kunne bruge denne åbning på den rigtige måde, uden at det kom til at virke påtrængende.
– En dag hvor jeg gik og tænkte over, hvordan vi skulle gå videre med det, så kom det til mig: Guds ord er en lygte for vor fod og et lys på vor sti. Og så kommer ordet: bibler! Dér var den! Vi skulle lave et bibelprojekt, hvor det var vores mål at give hver enkelt skoleelev i Jelgava-området en bibel, siger Helge.
Resten af gruppen var enig, og projektet blev sat i gang. De har også fået grønt lys fra den øverste skoleledelse i Jelgava. De første 750 bibler kom der pludselig penge til fra en uventet kant, og til maj rejser en gruppe af sted for at dele bibler ud på de første tre skoler.
– Jeg har en indre ro og forvisning om, at dette er den rigtige vej at gå, og på en eller anden måde må Gud så hjælpe os, så de penge, der skal bruges til det også må komme, siger Helge.
– Hvis vi får penge til det, så fortsætter vi i efteråret. Hvis ikke vi bliver færdige i år, så regner vi med at færdiggøre det i år 2005.
Bibelprojektet er den foreløbige kulmination på 10 års arbejde i et land, som stadig er mærket efter mange års kommunistisk styre.
– Mange letter stod tilbage efter kommunismens fald med et tomrum omkring deres tro på Gud. Jeg mener, det var på det helt rigtige tidspunkt, at dørene blev åbnet for os. Det var lige midt i det vakuum: Hvad skal vi vende os til, hvad skal vi tro på? Der mener jeg, at Gud har åbnet en dør for os, slutter Helge.
