Bog om pinsepionér har seksuelle undertoner
Kontroversiel roman om Lewi Pethrus er for længst udkommet på dansk – uden protesterPer Olov Enquists omdiskuterede roman om Lewi Pethrus, svensk pinse-bevægelses magtfulde leder i en hel generation, har længe kunnet købes på dansk. Men bogens misvisende billede af nordisk vækkelseskristendom møder ikke megen modsigelse.
Romanen Lewis Resa er en blanding historie og fri fantasi med seksuelle undertoner. Forfatteren tilskriver bevægelsens store antal kvinder de ledende og særdeles potente mænd. De seksuelle længsler kommer til udtryk gennem tungetale (babbleri) og falden under forbøn (fallera).
Pinsebevægelsen, der startede i 1913, bestod af 82 pct. kvinder i 30-årsalderen.
Bevægelsen spredte sig til hele Sverige og talte i 30erne over 100.000 pinsevenner fordelt på omkring 600 menigheder.
Vækkelsen fik udløb i intense bønnemøder og et stort socialt engagement, to sider af samme sag, kærligheden – et begreb, Enquist har svært ved at udskille fra erotik.
Helt galt går det, når Enquist grænsende til det blasfemiske beskriver bevægelsens kristocentrism som seksuelle fantasier. Her blander han sin egen traumatiske opvækst i et pietistisk miljø ind i historien. Seksualiteten kom ifølge Enquist til udtryk i kvindernes brændende vækkelsessange og måtte tæmmes af mændenes strenge forkyndelse. Lewi Pethrus betragtede kvinden som seksualitetens krumtap og et helt syndkatalog blev præsenteret med detaljerede retningslinier for et helligt liv.
Lewis rejse udkom på dansk på Samlerens Forlag i 2001. Ligesom tv-serien Krøniken giver den et vist historisk indblik men skal tages med et stort gran salt!
Læse mere om bogen “Lewis rejse” – Tryk her