I sne står urt…

Hvad gør man, når kaffen mangler?En af de dage, hvor det var rigtig koldt her i vinters, var der ikke noget vand her på avisen.- Hvad gør det? Vi bruger jo ikke vand til at fremstille avisen med, tænkte jeg. Og dog: Kaffe! Hvordan skulle vi få brygget den? Allerede en halv time op ad dagen vandrede redaktøren hvileløst rundt på gangen. Noget måtte der gøres!
Som gammel spejder giver jeg ikke op for sådanne bagateller, og jeg har også hørt historier om folk på bjergbestigning eller på ekspedition på Antarktis.
Sne! Det måtte være løsningen. Her var chancen for at være dagens helt.
Ude i køkkenskabene fandt jeg et par saftevandskander, og bevæbnet med dem begav jeg mig ned på græsplænen foran redaktionen. Jeg fik samlet en masse sne og proppet den godt sammen i kanderne. Sne fylder som bekendt mindre, når det smelter.
Oppe i køkkenet opstod næste problem. Kaffemaskinen er ikke bygget til sne. Sneen kunne sagtens komme ned i vandbeholderen, men så kom den ikke videre. Hvis vi skulle vente på, at sneen smeltede af sig selv, ville vi ikke få kaffe før frokost.
Så kom jeg i tanke om mikroovnen. Den er god til at tø ting op i. Så ind med sneen og fuld skrue! Efter et par minutter var der det herligste vand lige til at hælde i kaffemaskinen. Jeg kunne ikke smelte så meget ad gangen, så der krævedes nogen tålmodighed.
I mellemtiden havde en anden af avisens medarbejdere ringet efter sin mand og bedt ham om at komme med noget vand. Så midt i kaffebrygnignen blev mine heltedrømme ødelagt – nu havde vi 5 liter vand lige til at bruge. Men kaffen fik vi da hurtigere!
Kaffemaskinen bærer i øvrigt stadig præg af strabadserne: I vandbeholderen ligger der græs! Da jeg tog sne, kom der også lidt græs med. Men hvad skidt: Kaffen bliver jo filtreret! Lidt smag giver det vel også.
En andet problem var toiletterne…
Ja, det er ikke godt, hvis vi bliver så afhængig af noget, at det ikke kan undværes. Måske vi her i fastetiden skulle lægge noget til side og tage en afhængighedstest?
F.eks. kaffe!