Kristne ser virkeligheden i øjnene

Netop hjemkommet fra Israel er jeg fascineret af jøde- og kristendommens historiske forankring i virkeligheden.Da jeg satte mine fødder på den stenbelagte gade ved Vestmuren i Jerusalem, blev jeg grebet af en vis ærefrygt. Lige her var det, Jesus gik for ca. 2000 år siden, da han skulle besøge Templet. Ved vejsiden er udgravet små butikker, hvor besøgende kunne veksle penge og købe offerdyr. Lige her var det, Jesus væltede vekselerernes borde og proklamerede, at Guds hus bør være et bedehus, ikke en røverkule! Omkring hjørnet til Sydmuren er en stor trappe, der leder op til Templets forgård. Her sad farisæerne og de skriftkloge og diskuterede teologi. Måske var det lige her, Jesus som 14-årig imponerede de lærde med sin guddommelige visdom. Trappen fører op til den tilmurede indgang til Templets forgård, nu Tempelpladsen, hvor Klippemoskeen ligger. Men lige her, ved præcis denne indgang, blev den lamme helbredt, da Peter og Johannes kom forbi ved bedetimen.
Både jødedom og kristendom adskiller sig markant fra de andre store verdensreligioner ved, at de er mere end idéer, fremsat af mere eller mindre fromme og velmenende mennesker.
Buddhisme er dybest set menneskelig filosofi, hinduisme bygger på romantiske sagn, islam på omdiskuterede åbenbaringer, men jødedommens og kristendommens „idé“ er funderet på historisk indiskutabel virkelighed. Paulus’ filosofi udspringer af Jesu liv og lære, ikke mindst hans død og opstandelse. De poetiske bøger i Det gamle Testamente, både salmer, ordsprog, klagesange og romantiske digte, henviser til personer og begivenheder i Israels historie. Og de profetiske åbenbaringer i både Det gamle og Det nye Testamente er til dels opfyldt i historien og vil efter alt at dømme blive opfyldt i nær fremtid.
Et besøg i Det Hellige Land får én til at vågne op til virkeligheden. Den springer ligefrem i øjnene, fra fliser, mure, trapper. Og får én til at indse, ja ligefrem forvente, at denne virkelighed kan påvirke, forandre éns liv i dag.