Psykologen, der kombinerer ånd, sjæl og krop

– Psykologien kan lære os meget om, hvorfor vi handler som vi gør. Men den kan ikke fortælle, hvordan vi burde handle, siger Peter Damgaard-Hansen.

– Det var jo på grund af Maria, at jeg fandt vej til Jesus. Derfor betyder hun meget for mig, men jeg tilbeder hende ikke, siger psykolog Peter Damgaard-Hansen, som her står ved siden af en ikon-tegning i sin praksis i Thy

Han forlod som ung den kristne tro, han var vokset op med indenfor Luthersk Mission i Sønderborg, og begyndte i stedet at søge efter svar på livets store spørgsmål i psykologien.
– Jeg har altid været meget optaget af at finde frem til den metode eller teknik, der kunne få livet til at fungere, og som kunne gøre mig lykkelig, fortæller han, mens vi sidder i hans klinik ved siden af kirken i Jannerup i Thy. Fra sprosse-vinduerne i gavlværelset kan man se ud over vinterens forrevne natur her i det yderste forblæste Danmark.
Næsten hver anden uge tager han flyet fra Thisted til København for at passe sin konsultation i kælderen under Ingemannsvej 30 på Frederiksberg.
– Hvorfor har du slået dig ned helt herude?
– Fordi jeg kan li’ naturen heroppe; jeg har boet her engang – før vi rejste til USA, svarer den slanke, skæggede psykolog, mens han tænder et stearinlys i vinduet.
– Og så er min kone Deborah fascineret af egnens motiver. Hun maler.

Hjem til et forandret Danmark

Peter Damgaard-Hansen flyttede for et par år siden tilbage til Danmark med sin amerikanske kone og parrets tre børn efter 14 år i Minnesota. De sidste 10 i Menneapolis, efter først at have arbejdet fire år som klinisk psykolog i International Falls, en industriby med mange sociale problemer. Peter og Deborah ønskede, at børnene skulle kende dansk kultur.
– Og så havde jeg nok lidt hjemvé, indrømmer Peter.
– Men det afgørende var, at jeg fik så mange opfordringer til at vende hjem fra både institutioner, private og kirker. Jeg havde været på foredrags-turné nogle gange, og da opdagede jeg, at der var sket noget med Danmark.
– Hvad var der sket?
– En stor åbning overfor det åndelige. Man kunne tale om det åndelige på en helt anden måde, end da jeg studerede psykologi på Københavns Universitet i 70’erne. Dengang ville jeg være blevet til grin, hvis jeg havde sagt, at psykologien savner den åndelige dimension – især den kristne.
Jeg var ikke særlig tilfreds med den måde, studiet var opbygget på. Det var alt for fragmenteret. Vi lærte om indlærings-psykologi, hukommelses-psykologi, personligheds-psykologi, osv. Men der var ikke noget, der bandt det sammen. Faktisk var min afsluttende opgave et forslag til, hvordan studiet kunne opbygges på en mere holistisk måde.

I lære hos Svend Heinild

Peter Damgaard-Hansen var et år efter studierne ansat i en kandidat-stilling i det daværende Socialpædiatrisk ambulatorium på Rigshospitalet under den navnkundige Sven Heinild.
– Det var meget spændende. Jeg skulle bl.a. teste børn og tale med forældrene. Men da jeg fik min første klient, blev jeg klar over, at jeg ikke vidste nok. Det var en kvinde, som var meget ældre end jeg og som havde langt større livserfaring. Hun sad og snakkede hele tiden, og jeg sad bare dér og sagde ingenting. Men bagefter sagde hun mange tak for mine gode råd…
Selv følte jeg, at psykologien ikke kunne fortælle mig, hvordan man kunne blive glad og lykkelig. Og Jeg måtte finde lykke – og fred i min sjæl.

– Når vi ikke kan få troen til at virke, skyldes det ofte, at vi går udenom smerten, siger Peter Damgaard-Hansen, som har praksis i det lange hus ved siden af kirken i Jannerup.

Søgte i det alternative

– Jeg begyndte derfor at søge i den alternative psykologi efter svar på, hvad meningen var med at være menneske. Den tyske dyrepsykolog Conrad Lorenz var jeg meget optaget af, ligesom jeg interesserede mig for Maslow og human-psykologi, transaktions-analyse og gestalt-terapi. Efterhånden blev jeg tiltrukket af indisk dybdepsykologi, dyrkede yoga og Transcendental Meditation.
– Det var faktisk en stor oplevelse, for pludselig blev jeg klar over, at der var et åndeligt rum derinde, som man kunne komme i kontakt med. Faktisk fik dét mig til at købe en Bibel og læse i den, og nu opdagede jeg, at der stod meget spændede i den bog, som jeg tidligere havde forkastet sammen med mine forældres tro.
– Hvorfor forkastede du troen?
– Det føltes for naivt og simplificistisk. Jeg kunne ikke forestille mig, at det var noget, man kunne bruge til noget i praksis. Jeg ville nærme mig tingene ad videnskabelig vej, og senere med transcendental teknik. Jeg var bange for at blive Jesus-fanatiker. Jeg læste kun Bibelen for at få mere visdom på et intellektuelt plan, og jeg citerede fra den på mine kurser. Men den fik mig alligevel til at tænke over tingene…


Artiklen fortsætter efter annoncen:



En endeløs stige…

– Jeg var halvvejs igennem TM, da jeg begyndte at tvivle på idéen med at klatre op ad visdommens stige. Jeg brød mig heller ikke om menneskesynet i TM. Den åndelige overbygning bestod i, at man skulle frelse sig selv. Og en dag fik jeg en tanke, som måske var fra Helligånden, nemlig at det måske slet ikke var muligt at frelse sig selv. Jeg orkede ikke at klatre op ad stigen mere.
Jeg havde troet, at hvis jeg bare dyrkede mere yoga, fastede mere og fik mere psykoterapi, så ville jeg blive lykkelig. Men selv om jeg psykisk og fysisk fik det bedre, fik jeg det åndeligt værre. For jeg havde opdaget tomrummet…

New Age Center i Norge

I to år fra 1986 drev Peter Damgaard-Hansen et center i Waldres i Norge, hvor han integrerede psykologi med new age-filosofier. Her mødte han Deborah, som var på samme søgende nyreligiøse vej, som han. De rejste senere til USA.
– Her fortsatte vi med at interessere os for alt muligt indenfor new age. Vi ville hele tiden finde noget, der var nyt og bedre. Vi stødte bl.a. på såkaldte mirakel-kurser og spirit-guides. Her fik Deborah fat i en bog om Maria-åbenbaringer i Medjugorge.

Som et tegn fra Gud

Den her bog skal du læse, sagde Deborah. Det gjorde jeg så, og jeg blev lige så dybt grebet af den, selv om jeg var opdraget meget anti-katolsk.
Jeg havde længtes efter et tegn fra Gud. Når jeg læste om Jesus i Bibelen tænkte jeg altid: Ja, det er stærkt, det han siger, men det var jo dengang for 2.000 år siden. Gælder det stadig i dag? Jeg havde brug for, at Gud gav os et tegn – i dag.
– Mens jeg læste, tænkte jeg: Ja, her er jo det tegn, jeg har ventet på. Og jeg tænkte: Hvis Gud stadig forsøger at nå mig, selv om jeg havde afvist at tro på ham, så vil jeg tro på ham. Jeg blev klar over, at dét, der manglede i new age netop var et personligt gudsforhold.
Ønsker man et personligt forhold til Gud kommer man ikke udenom Jesus Kristus.
Med Jesus kom Gud tæt på – det var skræmmende og samtidigt uendeligt godt. Kristendommen har noget, som er helt enestående og som ikke findes i andre religioner, konkluderer den tidligere newage’er.
– I de åbenbaringer, som børnene fra Medjugorge fortalte om, henviste Maria netop til, at vi skulle omvende os fra at søge Gud i en upersonlig kraft i universet – som at tro på stjerner, træer og sten – og i stedet tro på hendes søn Jesus.
Det valgte vi begge i 1989.
– Jeg tog glædesstrålende ned til den lokale lutherske kirke og fortalte, at Jomfru Maria havde vist mig Jesus. Det forstod de vist ikke helt… vi mødte kolde skuldre. Mange protestanter har jo ’kasseret’ Maria. Men for mig var Maria netop den, der viste mig vej til Jesus, fortæller Peter, der senere også besøgte Medjur-gorge, og han er stadig dybt fascineret af den intensitet og ærlighed, hvormed kristendommen bekendes og praktiseres her.
Da vi ikke rigtigt kunne finde en kirke, hvor de forstod vores kærlighed til Maria, måtte vi til sidst prøve den katolske kirke. Det var en stor overvindelse, for det var nok det sidste, vi havde forestillet os. Men vi begyndte at komme dér, og i 1991 konverterede vi.
Jeg blev klar over, at de anti-katolske fordomme byggede på manglende saglig information. Katoliscismens forklaring af kristendommen tilfredsstillede ikke alene mit hjertes længsel, men også mine intellektuelle behov. Den teologi, som blændende teologer her har gennemtænkt gennem århundreder, tilbyder den bedste teori om menneskets eksistensvilkår.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vi er hele mennesker
med krop, sind og ånd

Peter Damgaard-Hansen opdagede, at der var stor hjælp at hente også for en psykolog i den kristne tro, som netop taler om både ånd, sjæl og legeme:
– Hvis man kun forsøger at reparere det psykiske uden at tage det fysiske og åndelige i betragtning, så er det dømt til at mislykkes. Vi er skabt som hele mennesker. Hvis vi f.eks. lever et stresset liv, spiser forkert og ikke får motion, vil det ikke blot skade fysikken, men også gå ud over psyken og det åndelige liv. Modsat vil det åndelige – vor livsforståelse – uundgåeligt influere på vor sindstilstand og vore mentale funktioner (f.eks. vore valg) og derigennem påvirke vor fysiske sundhed, forklarer han. Hvis patienterne er kristne eller ønsker det, bruger han gerne eksempler fra Bibelen i terapien:
– Jesu lidelseshistorie kan hjælpe os gennem smerte, angst og depression. Han har været der før os. Han kendte til at blive svigtet af venner, blive forrådt, blive misforstået – og at være magtesløs og føle sig forladt af Gud. Men på grund af ham, behøver vi ikke fortvivle.
Også hele spørgsmålet om tilgivelse er meget vigtig, når man arbejder med psykiske problemer, siger Peter Damgaard-Hansen, som gerne vil danne skole med en ”integreret psykologi”, som han har udviklet. Den bygger på en konstant dynamisk vekselvirkning mellem de tre fundamentale aspekter ved de menneskelige eksistensvilkår: det legemlige (kost-og ernæringsmønstre, stress-, hvile- og motionsvaner), det mentale (emotioner, energi, motivation, tankeprocesser) og det åndelige (f.eks. vort verdenssyn og vor selvforståelse).

Kristne har også
brug for psykologien

– Men kan kristne også lære noget af psykologien?
– Ja, ofte ser jeg, at kristne ikke lever et ”lykkeligt” liv, fordi troen kun sidder i hjernen og aldrig er nået ned i hjertet og ud i kroppen pga. psykologiske blokeringer. Her kan psykologisk indsigt og terapi hjælpe os til at få troen omsat i et mere helt liv.
F.eks. er der mange kristne, der tror med hjernen, at Gud tilgiver, men de kan ikke tage imod det i deres liv, og de kan ikke tilgive andre i praksis.
Ofte hænger det sammen med, at man som barn har haft erfaringer, der påvirker evnen til at have tillid til andre og til Gud. Der kan være uforløst vrede, som skal bearbejdes.
Når vi ikke kan få troen til at virke, skyldes det ofte, at vi går udenom smerten. Men netop i den yderste smerte og magtesløshed forstår vi for alvor kristendommens vidunderlige budskab. Og så står den der lykke, som sjælen hungrer efter, for døren. Når psykoterapi kan hjælpe i denne proces – og det kan den – så er det på grund af NÅDEN, som vi i sidste ende skylder alt.
Peter Damgaard Hansen holder gerne foredrag om emnet og arrangerer også intensive weekend-workshops med fokus på personlig helbredelse på kristent psykoterapeutisk grundlag. Han kan træffes på 97974343 eller pd-h@mail.dk