Venstre sidebanner eksempel

Når præsten går på café

Andreas Nielsen prøver at nå moderne mennesker
med evangeliet. Det tør han gøre anderledes og kreativt, så han er blevet cafépræst og har fået spændt benCafé Smagløs har noget, andre caféer ikke har. De har nemlig en cafépræst. Præsteskjorten og den hvide flip skiller sig ud fra de andre cafégæster, som sidder fordybede i snak over en kop eller et glas. Andreas Nielsen sidder alene ved et rundt bord med et hvidt skilt på. ’Café-pastor’ står der. Enhver er velkommen til at sætte sig ned og snakke med ham.
– Det er et forsøg på at bringe Gud ind på almindelige menneskers hjemmebane. Kirken er deres udebane, siger Andreas Nielsen, der er uddannet teolog og er præst i Bykirken i Århus. I november sidste år begyndte han at sætte sig ved bordet på Café Smagløs hver søndag aften. Han kan lide at være på café samtidig med, at han møder folk, hvor de er til hverdag.
– Mange tror på Gud, men de kommer ikke i kirken. Kirken er ikke altid god til at forny sig, og folk føler sig distancerede, siger cafépræsten. Han mener, at det er vigtigt at komme ud og vise, at kristen tro er relevant, og møde folk, hvor de er.

Idé fra gadepræst

Andreas Nielsen ønsker at formidle noget af Guds kærlighed på forskellige måder. En anderledes og kreativ måde er at være præst på en café. Idéen opstod, efter at Andreas Nielsen havde snakket med gadepræsten, Iben Munksgaard Davids, i Århus.
Han begyndte at spørge sig selv, hvor han kunne møde de folk, han gerne ville i snak med. Det er folk, som ikke normalt sætter deres ben i kirken, men tænker over deres liv. Andreas Nielsen ønskede at bevæge sig uden for kirkens strukturerede rammer og valgte et udsædvanligt sted.
Han sendte et brev og ringede til Café Smagløs for at fremlægge idéen for dem. Caféen var helt med på idéen og bakkede op om projektet.
Han valgte Café Smagløs, fordi den virkede mest oplagt til formålet.
– Der er en god, afslappet stemning, og det er min fornemmelse, at det er et sted, hvor studerende kommer. Man kan sidde lidt for sig selv, og der er en god indretning, siger han.
Præsten sidder netop i et hjørne, hvor man kan tale mere uforstyrret end på de fleste andre caféer.
– Jeg synes, at det er sjovt at snakke med folk. Gennem det får jeg nye vinkler på det, jeg tror på. Jeg kommer fra en bestemt tradition og stiller bestemte spørgsmål. Folk fra andre traditioner, og som ikke kommer fra kirken, stiller nogle andre spørgsmål. Det åbner op for nye synsvinkler på tilværelsen og på det at tro, siger han.

Prædiken uden ’Gud’

At gå på café er ikke den eneste måde, Andreas Nielsen fornyer sig selv og kirken på. Med inspiration fra den aktuelle film „De 5 benspænd“ har præsten bedt om at få udfordringer til fem prædikener.
Han havde inviteret kon-ceptdirektør Thomas Lütken til at opstille tre udfordringer til den første prædiken. Thomas Lütken gav ham følgende udfordringer: Prædikenen skulle skrives på toppen af Magasin, måtte ikke indeholde kristne egennavne og skulle ledsages af moderne musik. Det blev ført ud i livet søndag formiddag den 15.februar.
Den 32-årige Andreas Nielsen brænder for en kirke i mission og en kirke, som overskrider sine egne grænser.
Prædikenen, der var ’blevet spændt ben for’, gik godt, synes præsten selv. Andreas Nielsen brugte et stykke musik af Jan Garbarek under prædikenen. Prædikenen endte han med at skrive i Magasins café, da han ikke kunne komme op på toppen. Han indøvede ordene, så de passede til musikken, og måtte samtidig undgå at bruge ord som ’Gud’ og ’Jesus’. Efter hans egen mening blev prædikenen mere poetisk og gav i højere grad folk en oplevelse, da han fremførte den.

Stor medieomtale

Præsten på caféen er dog indtil videre ikke blevet overrendt af folk. Tre gange har Andreas Nielsen haft nogle længere samtaler med folk. Engang var det to fyre, som syntes, at det var synd, at der ikke kom nogen og talte med ham. Så de ville da gerne snakke med ham.
På trods af ensomheden ved cafébordet er præsten dog stadig optimistisk med hensyn til projektet.
– Der har ikke været så mange, men det skal først køres i gang. Der er mange, som siger, at det er en god idé. Det er godt, at kirken kommer ud og prøver at være kirke i samfundet, siger Andreas Nielsen.
Når der ikke kommer nogen for at snakke, læser Andreas Nielsen en bog. Han kan godt lide at sidde på caféen og betragter det nærmest som ’åben kontortid’. Han mener, at projektet skal finjusteres, så det kommer til at dreje sig om det, folk synes, er relevant.
– De folk, der kommer her, er i 20’erne og 30’erne. Det er primært folk, som læser og er akademikere. Den type folk, som kommer her, er reflekterende omkring deres liv, siger Andreas Nielsen.
På længere sigt ser Andreas Nielsen gerne, at cafépræsten bliver en slags institution. Han vil gerne, at det bliver alment kendt, at der sidder en præst på café Smagløs søndag aften. Men han ved ikke, hvordan fremtiden for projektet ser ud.
– Jeg bliver ved, selvom jeg ikke har succes i almindelig forstand, siger Andreas Nielsen. Succes i almindelig forstand ville han have haft, hvis der var kommet mange mennesker hver aften.
Der har været en del medieomtale omkring idéen med at være cafépræst. Han har været på TV og i flere aviser. Det er med til at gøre projektet kendt og viser, at kirken er levende, fortæller Andreas Nielsen.
– Ved at være til stede har jeg været med til at bringe Gud og tro ind i det offentlige rum, siger Andreas Nielsen. Cafépræsten vil gerne prøve nye ting af de næste par måneder. Blandt andet forestiller han sig, at der skal være noget mere debat. Han vil gerne invitere nogen, som kan give et oplæg, der kan give anledning til diskussion. Andreas Nielsen vil gerne være til stede i debatten med den kristne tro.
Der er fire prædikener med benspænd tilbage. Andreas Nielsen er glad for at blive udfordret kreativt ved at få opstillet noget restriktioner. Det håber han også at kunne bruge på en eller anden måde i fremtidige prædikener.
Begge projekter er anderledes og kreative, og præsten opfordrer også andre til at forsøge at gøre tingene på en ny måde.
– Man skal turde tænke kreativt, prøve ting af og gøre noget for at komme ud med evangeliet. Det kan folk godt lide. Det giver en positiv respons, når man tør prøve noget andet og nyt, siger cafépræsten Andreas Nielsen.

FAKTA:
Andreas Nielsen, 32 år, er præst for Bykirken. Han er ansat som præst på halv tid, og den anden halvdel bruger han på at være tekstforfatter på et reklamebureau. Bykirken er en valgmenighed, der startede i juni 2003 som en del af Folkekirken. Ca. 25 mennesker er fast knyttet til kirken. Én gang om måneden er der Bøn og Brunch på Svineriet i Mejlgade i Århus. Derudover er der celle- og bibelstudiegrupper.