Leif Andersen taler i Rønne
Mandag eftermiddag den 12. april, dvs. 2. påskedag, deltager Leif Andersen i Indre Missions påskestævne på Bornholm.
Leif Andersen, der snart fylder 52 år, er nok allermest kendt for sine kritiske bøger: »Gud, hvorfor sover du?« og »Kære karismatiske venner«. Men Leif Andersen har også deltaget med to kommentarer i »Bibelværk for menigheden«, nemlig Romerbrevet og Jobs Bog. Naturligt nok har bogen »Hvad Bibelen faktisk siger om barnedåben« også skabt en del debat.
Det er endvidere blevet til fem andre bøger, videoer etc.
Siden 1998 har Leif Andersen fungeret som rejsepræst for Indre Mission og teologisk lærer på Menighedsfakultetet i Århus. Han er medstifter af Foreningen Agape under IM. Han er medlem af KFSs landsledelse og medlem af Credo Forlags bestyrelse. I seks år i 1980erne var han bestyrelsesformand for forlaget.