Årsopgørelsernes tid…
Flere kirkelige organisationer har nu fået afsluttet regnskabet for 2003.Indre Mission sluttede med et overskud på knap en halv million kr. Indtægterne var i alt 33,4 mio., mens udgifterne i alt blev 33,0 mio. kr. Den største indtægtskilde var almindelige og testamentariske gaver, og den største udgiftspost var lønudgifter på 23,1 mio. kr.
Luthersk Mission kom ud af 2003 med et underskud på knap 30.000 kr. De samlede udgifter var ca. 17 mio. kr. Også her blev langt den største del af arbejdet finansieret af gaveindtægter. Knap halvdelen af LMs udgifter går til ydre missions arbejde.
Dansk Oase forventer at slutte 2003 med et underskud på 140.000 ud af et samlet budget på knap én million. I forhold til udsigterne i efteråret 2003 finder Dansk Oase resultatet opløftende. Resultatet har medført, at Dansk Oase har genansat 2 ud af de 3 medarbejdere, der blev opsagt i slutningen af året.