Det gav meget

Brev:

Kære Orla Lindskov
Jeg har altid været et troende menneske og har gået med det ”for mig selv”. Jeg er overbevist om, at uden min tro var jeg ikke på den-ne Jord i dag.
Den aften, jeg hørte dig i Teglgårdskirken i Middelfart og gik til forbøn, som jeg ikke anede, hvad var eller skulle stille op med – det gav mig så meget, at jeg nu hermed sender dig min taknemmelige tak. Du spurgte mig, om jeg kunne tilgive – og med det samme kunne jeg svare ja. Det var ellers det, der efterhånden pinte mig så meget. Jeg var blevet trådt så meget på, at jeg ikke længere gad tilgive, og jeg blev mere og mere syg fysisk og psykisk.
Nu er jeg på vej med små skridt ad gangen, og jeg er igen i stand til at føle – og give.
Vil du sende mig en salvedug. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal bruge den. Men jeg vil bede, mens jeg holder den.
Hvor er det svært at tilgive noget meget slemt; men hvor er det meget sværere at lade være. Tak for din måde at være på.
Med venlig hilsen
L.O. Middelfart

Svar:

Forebyggelse

Kære L.O.
Med hensyn til salvedugen, som jeg har sendt dig:
Jeg plejer at sige, at man kan lægge den under sin hovedpude eller under sit lagen. Men dit forslag til, hvordan du vil bruge den, er også bare helt fint. Det er endnu en mulighed.
Jeg vil også her ud fra dit vidnesbyrd understrege vigtigheden af tilgivelse og forsoning. Det har meget stor betydning, når det gælder om at bevare sin fysiske såvel som psykiske sundhed.
Det er ikke nok at motionere regelmæssigt og at spise sundt. Hvis hjertet er fyldt med utilgivelighed og bitterhed, så modarbejder du på en særdeles kraftig måde din egen sundhed.
Jesu formaning til at tilgive rummer megen forebyggelse af såvel fysisk som psykisk sygdom.
Det betyder så ikke, at man generelt kan sige, at fysisk såvel som psykisk syge er mennesker, der har et problem med tilgivelse. Det ville være uretfærdigt at tænke sådan.