Synspunkt
Luk gravhulen op

På engelsk, har man udtrykket ”Let sleeping dogs lie” – Lad være med at forstyrre sovende hunde.
Sommetider er vi udsat for noget i vores liv som giver så meget smerte, at vi bevidst eller ubevidst skubber det væk. Det kan være noget, vi oplevede som barn, der har sat sit mærkbare spor, selvom man for længst er blevet voksen.
Det kan være et forhold, som gik skævt for mange år siden, eller et ødelagt venskab. Igennem tiden bliver det begravet i en hule, hvor vi ruller en stor sten foran døren. Vi tror på, at Gud helbreder alle mulige sygdomme, men lige DETTE HER gør for ondt. Hellere gå med lidt værkende smerte end et gabende sår.
Det var også sådan, da Jesus kom til Lazarus’s gravsted. ”Du kommer for sent, bare du havde været her, da vi havde brug for dig” sagde Maria. Vi siger ”Gud, hvordan kunne du lade min far misbruge mig?” ”Gud, hvorfor snød hun mig?” eller ”hvorfor dræbte den fulde bilist vores barn?”
Jesus græd, og det gør han også i dag. Men så sagde han ”Tag stenen bort”. Men det ville de ikke, og hvem kan ikke forstå det. Lazarus havde været død i fire dage, i et varmt mellemøstlig klima. Kroppen var rådnet. Vi siger det samme i dag. ”Jeg har lært at leve med det”, ” Det gør for ondt at snakke om det”, ” Livet går videre”.
Men Jesus blev ved, og til sidst åbnede de graven og Lazarus kommer ud levende, klædt i sin stinkende gravbeklædning.
Jeg tror at Maria og Martha kaster sig over ham, dækker ham med kys, for derefter at bortvise ham til et badekar. Der gik, tror jeg, et godt stykke tid, før han var lugtfri!
Når vi lader Gud tage fat om de mørke ting, vi gemmer væk i hulen, kan det godt stinke råddent. Det kan godt være, at der går mange år, før lugten er væk. Men en helbredelsesproces er nemlig lige det. En proces. Jesus valgte at genoprejse en død person, frem for bare at få lugten til at forsvinde fra et lig.
I vores menigheder skal vi tage del i den samme proces. Når der kommer folk, der har brug for vores hjælp, er det vigtigt, at vi forventer, at deres problemer bliver forstået af Gud (og os). Jeg vil hellere se et menneske forlade en gudstjeneste i tårer, fordi de har åbnet for hulen, frem for at de går ud smilende, fordi stanken ikke trænger igennem stenen endnu.

Af Tim Baldwin,
Lemming