Manglende helbredelse – hvad nu?
Brev 1:
Nethindeløsning fra barn
Kære Orla
Jeg sender min salvedug og beder dig på ny bede over den. Jeg har haft problemer med mine øjne helt fra jeg var barn. Først med ofte tilbagevendende hornhindebetæn-delse, og nu for seks år siden med nethindeløsning, som gjorde mit venstre øje helt blindt.
Øjenlægerne forsøgte to gange at sætte nethinden på plads; men det mislykkedes, så da jeg kom hjem, var jeg ulykkelig over min situation og bad til Gud i min nød.
Jeg begyndte at tro på, at Gud kunne give mig synet tilbage. Ja, jeg var slet ikke i tvivl om det. Men ville han?
Det spørgsmål gjorde, at jeg begyndte at søge i Bibelen efter alle de steder, hvor Jesus helbredte mennesker, og da især, hvor det handlede om blinde, og jeg fandt ud af, at Jesus både kunne og ville helbrede.
Det gjorde, at jeg begyndte at takke og prise Herren, og jeg fik et ord fra Bibelen, som gjorde mig så glad. Jeg tog nemlig et Mannakorn. Det var 1. Joh. 5,14-16, og det blev ligesom en bekræftelse på, at Herren ville genåbne mit øje.
Jeg er meget opmærksom på din undervisning om betydningen af tilgivelse. Om et utilgiveligt sind kan være en blokering for helbredelse. Men jeg har ransaget mit hjerte, og der er ingen, som jeg ikke kan og vil tilgive. Jeg har ingen fjender. Derfor kan det undre mig, hvorfor det stadig trækker ud med min helbredelse. Jeg har været til forbøn mange gange; men jeg tror stadig på, at jeg får mit syn igen. Mon der kan være andre ting, der hindrer min helbredelse?
Med kærlig hilsen
K.K. Fjerritslev
Brev 2.
Lider af tinnitus
Hei, jeg er en kristen mann fra Norge. Jeg var på ett møte med Charles Ndifon i Haugesund. Jeg lider av hodesus (tinnitus).
Han bad for mig og sa, at nu er du frisk. Men desverre det skjedde ikke.
Jeg tror og vet at Gud helbreder. Det finnes ikke tvil i mitt hjerte angående helbredelse. For noen år tilbake ble jeg bedt for av en norsk predikant. Jeg ble frisk i 15 minutter. Så kom hodesusen tilbake.
Jeg er veldig forvirret, fordi jeg tror og vet, at Gud kan helbrede meg. Men det skjer ikke, og jeg er blitt arbeidsufør av dette. Kan du hjelpe meg?
K.H.
Haugesund
Norge
Svar:
Kære K.K. og K.H.
Jeres breve leder mig til at berøre spørgsmålene: Hvorfor bliver alle ikke helbredt ved forbøn? – og: Hvad med dem, som ikke bliver helbredt?
Brevene i Det Ny Testamen-te fortæller os om fire specielle tilfælde, hvor syge ikke blev helbredt med det samme.
To af dem blev måske slet ikke helbredt.
Den første var Epafroditus, som var en af lederne i menigheden i Filippi. I kan læse beretningen i Filipperbrevet kap. 2, vers 27.
Det andet tilfælde er Timo-teus. Det kan I læse om i 1.Tim. 5,23.
Timoteus var en nær ven af Paulus og en betroet medarbejder. Paulus råder ham til at drikke lidt vin for maven.
Jo, vi må antage, at bøn om helbredelse ikke havde hjulpet i Timoteus tilfælde.
Den tredje, jeg vil nævne, er en hedninge-kristen fra Efesus, som hed Trofimus.
Han rejste sammen med Paulus på hans tredje missionsrejse. I 2. Tim. 4,20 skriver Paulus, at han efterlod Trofi-mus i Milet, fordi han var blevet syg. Også her må vi antage, at bøn om helbredelse ikke har hjulpet, så Paulus bliver nødt til at efterlade ham i Milet.
Det fjerde tilfælde er Paulus selv. Det kan vi læse om i Gal. 4,13-14.
Uanset hvad slags sygdom Paulus døjede med, man har gættet på alt muligt, så var Paulus ikke helbredt, da han kom til galaterne. Det betyder efter al sandsynlighed, at Paulus døjede med sin lidelse over længere tid.
Det, der er bemærkelsesværdigt i disse fire tilfælde, er, at vi her taler om fire dygtige og erfarne kristne lederskik-kelser.
Det vil være helt hen i vejret at forklare deres sygdom og mangel på øjeblikkelig helbredelse som mangel på tro eller synd hos dem selv eller hos deres forbedere.
Men læg mærke til, at Pau-lus fortsatte med at helbrede andre ved bøn.
Kære K.K. og K.H., I skal blive ved med at søge forbøn. Jeg kan ikke sige hvor længe. Men mange finder til sidst helbredelse gennem udholdenhed og udholdende forbøn.
Mange forestiller sig, at helbredelse skal ske øjeblikkeligt. Når det så ikke sker, giver de op. Denne indstilling er også blevet hjulpet godt på vej af den amerikaniserede form for forbøns-møder, hvor man over-fokuserer på øjeblikkelig helbredelse.
Øjeblikkelig helbredelse er bare dejligt; men der er også den anden virkelighed, at ikke alle de ting, vi beder om, kommer øjeblikkeligt. Dette kan også gælde helbredelse.
Kære K.K., du spørger, om der er andre ting, der kan hindre din helbredelse?
Hertil vil jeg sige: Jeg har bedt for syge i Schweiz, i Tyskland, i Norge, i Sverige, i Japan; men i Danmark er det allersværest at bede syge helbredt.
Jeg tror, det er på grund af den generelle vantro i vores land. Det hæmmer Jesu virksomhed i vores land i dag på samme måde, som Jesu virksomhed var hæmmet af vantro, da han besøgte sin egen by Nazareth for omkring 2000 år siden. I Nazareth skete der heller ikke ret mange helbredelser.
Men vi skal ikke give op. Vi skal bede om, at danskernes hjerter igen må blive åbne for Jesus og for troen.
