Terrorist meldte sig efter film

-Dette er min måde at få mere fred i verden på. Jeg orker ikke at leve med disse handlinger på samvittighedenDen norske tidl. nynazist og morder, Johnny Olsen (41), bekendte to terror-bombninger til den norske avis Dagbladet efter at have set filmen om Jesu’ sidste lidelser. Nu vil han være kristen!Filmen udløste hans dårlige samvittighed.
-Jeg har set filmen om Jesu sidste timer og mener, at det er vigtigt, at to af Norgeshistoriens værste attentater bliver opklaret.
-Dette er min måde at få mere fred i verden på, sagde bombemanden Johnny Olsen til Dagbladet.
Psykiater Bjørn Lande tror, budskabet i „The Passion“ har skabt et ønske hos Olsen om at få gjort sit regnskab op.
– Der er al mulig grund til at tro, at en oplevelse af Guds kærlighed vil kunne forandre et menneske indefra, fortæller psykiateren til det norske dagblad, Vårt Land.

Undere i dag

-Jeg står bag begge bombeattentaterne mod Blitz, og jeg har gemt våben, ammunition og dynamit i skoven, kunne Olsen fortælle.
Olsen meldte sig selv til politiet samme eftermiddag – lørdag den 27. marts.
Olsens forsvarer, Fridtjof Feydt, var meget overrasket over indrømmelsen og udtaler, at varetægtsfængslingen kom som et lyn fra en klar himmel.
-Der sker også undere i Norge i dag, siger han.

Den berygtede drabsmand er varetægtsfængslet, mens politiet undersøger hans historie
Norges farligste

Olsen siger, at han var ansvarlig for to bomber, som eksploderede udenfor Blitz-huset i Oslo i løbet af halvfemserne. Ingen personer kom til skade under angrebene, men der var store materielle skader.
Den tidligere højre-ekstremist Johnny Olsen er blevet omtalt som Norges farligste mand. Allerede som attenårig i 1982 blev han dømt til 18 års fængsel for at have skudt og dræbt to mænd på en øde skovvej i Hadeland. Drabene er blandt de mest omtalte og rystende nogensinde i Norge. I 1998 blev Olsen igen dømt til seks års fængsel for gentagne tilfælde af trusler, legemsbeskadigelse og brud på våbenloven. Lørdag fortalte han, hvordan han tidligt kom i kontakt med yderligtgående miljøer.
– De var de eneste, der hentede mig, når jeg kom ud af fængslet. De var de eneste, der ville have mig. Selvsagt har jeg også selv et ansvar, men det har ikke været let at bryde ud af miljøet, fortalte han.
Allerede i 2000 udtrykte han et ønske om at bryde med det nationalsocialistiske miljø.
– Under mit sidste fængselsophold studerede jeg teologi i cellen. Nu er jeg blevet kristen, fortalte Olsen.