Atmosfæren i kirken vigtigere end flotte stole
Forretningsmanden Mogens Larsen fortæller om sit møde med kirken i NepalDirektør Mogens Larsen har besluttet at bruge sin pensionist-tilværelse på at hjælpe unge kirker.
For nylig var han i Nepal. Her var det indtil for få år siden forbudt at skifte tro, og præster, der døbte folk kom syv år i fængsel. Men nu er demokrati indført, og kirken er fri til at vokse. Men der er politisk uro. Han fortæller:
– Situationen i landet var meget ændret, siden jeg var der sidst. Mens jeg var i Kathmandu sprang der to bomber og den ene et sted, hvor jeg havde været to timer forinden.
I to dage forlangte oprørsbevægelsen Maoisterne, at forretninger, restauranter og transport holdt lukkede. Og man gør det, for ellers kan man risikere at få en bombe smidt ind ad døren.
En restauratør, jeg talte med i turistkvarteret, havde kun 10 pct. af den normale omsætning.
Jeg holdt seminar i en storby 70 km. fra Kathmandu. Det tog mere end fem timer med bus, men så var der også checkpoints fem steder, hvor 90 personer skulle ud af en 40 personers bus og have bagagen undersøgt og selv friskes. I byen var der ligeledes strejke. En dag og hver aften var der udgangsforbud fra kl. 19 til næste morgen.
Men livet går sin vante gang og det ser ud til at nepaleserne forstår at leve med situationen, selvom det ødelægger landet. Det ser ikke ud til at militær og regering kan ændre situationen.
– Men kirkerne trives alligevel. Hvor jeg holdt seminar, er kristendommen kun 15 år gammel – det var spændende.
Der er 15 kirker i området og ledere fra 12 af dem deltog i seminaret, der gik over 3 dage. Min tolk, der er uddannet i Indien, underviste også og gjorde det godt. Det lover godt for fremtiden.
Der var 27 mænd og 5 kvinder fra området. Tænk de 27 mænd sov sammen i et rum, fortæller Mogens Larsen.
– Vi underviste i både teologiske og praktiske emner. Der var især mange spørgsmål om personlig evangelisation, da de virkelig ønsker at nå deres område med evangeliet.
Konfliktløsning var også meget aktuelt, som jeg har fundet andre steder i den tredje verden.
Forhåbentligt kan jeg komme tilbage næste år og fortsætte. Guds rige er jo ikke afhængig af kultur, økonomi osv. og værdierne er de samme. Måske kunne vi også lære noget af dem og få del i deres vækst.
– I Kathmandu var jeg i to kirker hvor jeg talte. Den ene havde flot lokale, stole og en god flok fra 20 til 40 år og det var meget godt, men der var ingen atmosfære, der ændrer ting.
I den anden kirke var der 400, og der var helt fyldt op og alle sad på gulvet. Det begyndte kl. 8, og kl. 11 kom næste hold hvor der var 350. Ved de to møder var der 11, der ville modtage Jesus som frelser.
– Der er mange kristne organisationer, der arbejder i Nepal og det er let af få medarbejdere på lønningslisten, mange af dem er rimelig uddannede. Efter vore forhold er lønningerne små; receptionisten på mit hotel fik kr. 240 om måneden, men det kan man ikke leve for, så man må bo sammen med familien eller andre for at få udgifterne ned.
– Jeg betaler naturligvis løn til min tolk i den tid, jeg bruger ham, men jeg tror ikke på at månedlig støtte er den bedste vej. Nepotisme er ret fremherskende. Altså at man tilgodeser familier og venner, fortæller Mogens Larsen.
– Jeg tror det er vigtig, at vi hjælper dem, men det skal være hjælp til selvhjælp. Ellers lærer de ikke at klare sig selv, siger Mogens Larsen.
