Jesus-meditation gir bønnen liv
Bøn er sindets dans for Jesus. Derfor er det vigtigt at give sig tid til at forestille sig Jesus i bibelsk sammenhæng, mener Edin Løvås, der besøgte Danmark sidste weekendBrug Jesus-meditationen! Bliv ikke forskrækket over begrebet meditation, for det er et gammelt og velkendt kristent begreb. Hos os er det knyttet direkte til Bibelen og til Jesus.
Af Edin Løvås
Forfatter og pensioneret retræteleder ved Sandomstiftelsen i Norge
Jesus-meditationen er en personlig, enkel og ligefrem andagtsform. Den er for enfoldige mennesker. Ikke dumme mennesker, men mennesker, som er ukomplicerede og gerne impulsive som børn.
Hvis I ikke er enfoldige, så bed om at måtte blive det. Jesus sagde, at de dybeste, åndelige hemmeligheder bliver åbenbaret for de enfoldige. For børn er Jesus-meditationen naturlig, og Herren sagde, at vi skulle blive som børn.
Hvis du er anspændt og splittet, før du begynder på bibellæsningen, må du gerne lave nogle afslapningsøvelser, men udfør også dem som et led i din meditation. Husk at din krop er et tempel for Helligånden, og Skriften siger, at I skal bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag (Rom. 12:1).
Læg dig på ryggen eller find en behagelig stilling. Bed Ånden om at sprede fred, ro og afspænding i alle muskler, og hvil i Herren med hele din personlighed. Sæt dig så op, hvis du har ligget på gulvet eller ude på græsset. Træk vejret roligt og afvis alle uvedkommende tanker. Efterhånden bliver der ro i sindet og afspænding i kroppen. Gud hører bøn, og han helbreder også fra stress og muskelspændinger.
Det er nødvendigt, som begyndelse på Jesus-meditationen, at I beder ivrigt og inderligt om Helligåndens hjælp og inspiration. Bed Ånden vise jer Jesus! Bed Ånden kaste glans over ham.
Læs først en Jesustekst i evangelierne. Hvis I er nybegyndere, så begynd med de fyrre dage efter opstandelsen, for her er det lettest at få levendegjort, at Jesus er hos jer. Læg mærke til, hvad der sker, først og fremmest med Jesus og dernæst med dem, der samler sig omkring ham.
Gå så i tankerne lige ind i begivenheden. Nogle har en så god indlevelsesevne og har så let ved at høre og fornemme inde i sig selv, at de uden videre går lige ind i begivenheden, allerede mens de læser.
Andre skal først læse og lægge mærke til, hvad der sker, og hvad der bliver sagt. Så lægger de Bibelen væk, lukker øjnene og lever sig ind i begivenheden. Der står Jesus. Her er Maria Magdalene. Ved siden af dem står du som tilskuer. Måske bliver du med-aktør. Det kan også gå sådan, at du identificerer dig så meget med Maria, at du oplever det, som om det er dig, der græder, dig, der taler med englene, dig, der hører hans stemme, og dig, der oplever ham som den levende.
Vi er forskellige. Nogle ser, nogle hører, og nogle fornemmer bedst atmosfæren. Nogle har et så meditativt sind, at de uden vanskeligheder både ser, hører og fornemmer.
Du har altså været uden for graven sammen med (eller identificeret dig med) Maria fra Magdala. Du har siddet med lukkede øjne på din stol eller gulvet i dit værelse eller måske under et træ i skoven. Åbn nu øjnene og pris Herren af hele dit hjerte, fordi han står lige foran dig.
Tal så med ham. Bed. Tak. Lovpris og tilbed.
Somme tider vil Ånden på en særlig måde overbevise dig om, at du er helt nedsænket eller opløftet i Herren. Du vil erkende eller fyldes med en indsigt om, at du er indesluttet i Kristus og gennemtrængt af ham. Du ved og tror, at du er ét med ham.
Denne oplevelse vil betyde, at du aldrig mister bevidstheden om at stå over for Herren som et jeg over for et du.
Hvorfor er Jesus-meditationen så vigtig? Fordi vi her i vesten er blevet ensidigt intellektualiseret. Mange af os tænker kun med hovedet. Vi skal være mere orientalske, hvis vi skal forstå orientaleren Jesus. Vi skal ind i en østlig tankegang, hvis Bibelen skal forstås. Vi forstår den ikke, når vi analyserer og ordner og udreder den, som om den var en slags matematikopgave. Om Jesus hedder det, at han talte ikke til dem undtagen i lignelser.
I er indesluttet i Jesus. Han er omkring jer på alle sider. Over. Under. På højre side. På venstre side. Foran. Bagved. Han bor også i hjertet. Han gennemtrænger jer. Som ilden er i jernet og er ét med det i smedens esse, sådan er I i Kristus og Kristus i jer.
Bibelen taler stærkt og ofte om dette. 164 gange står der i NT, at vi er i Kristus. Om Kristus i os siger Paulus: Kristus lever i mig og at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter
I kan ikke leve uden disse trosforestillinger, hvis I skal kunne fungere disciple. Tag budskabet ind og lad det fylde hjertet. Tænk på det, når I vågner om morgenen, og før I sover om aftenen. Lev i Kristus overalt, hvor I befinder jer. Sig det ofte til hinanden. Tag hinanden i hænderne og sig alle på én gang: Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig. Tryk hinanden i hånden og fortsæt: Vi er i Kristus. Sig det med eftertryk på hvert ord. Ånden vil glæde sig, og Faderen vil smile til jer, for da er I lige i kernen af det dybeste og helligste og fineste ved evangeliets virkelighed.
Han, som står foran dig og går ved din side, er den samme, som du læser om i evangelierne, den historiske Jesus. Hold fast ved det, for det er meget vigtigt. Når Gud blev menneske, var det bl.a. for at gøre det muligt for dig at tænke sådan.
Da Jesus var stået op fra de døde, viste han sig gang på gang for disciplene, og da var det vigtigt for ham at vise dem sårmærkerne. De så dem, de tog hans hænder i deres, og Thomas stak endda fingeren i mærkerne og hånden i spydsåret i siden. Trosforestillingen om Jesus ved din side er falsk, hvis ikke du tænker på sårmærkerne, for det er nødvendigt at vide, at han, som er hos dig, er forsoneren og frelseren fra Golgata kors. Ved hans sår blev I helbredt. Hans sårmærkede hænder stryger synden bort. Gud tilgiver i kraft af forsoningen. Han tog straffen på sig og døde i dit sted. Alt dette bliver holdt levende i dig i den trosforestilling, der siger, at Jesus bærer sårmærker.
Nu forstår I måske bedre påstanden om, at en discipels fællesskab med Herren Jesus ikke kun er en psykologisk binding, men først og fremmest et livsfællesskab.
I dette fællesskab lever I, enten I er glade eller bedrøvede, nedtrykte eller jublende begejstrede, fuldstændig tomme for oplevelser og velsignelser eller lykkelige i et herligt, åndeligt bønsfællesskab med Herren. Kristus, den levende og sårmærkede, er hos jer under alle forhold. I er i Kristus og Kristus er i jer altid.
I denne tilstand beder I. Og bøn er ikke først og fremmest ord, den er først og fremmest en måde at være sammen med Jesus på. Den er hele personlighedens kommunikation med ham. Derefter er den ord.
Tal da med ham, når det føles rigtigt, og Ånden leder til det. Brug en bønnebog, hvis det kan være til hjælp. Vær sammen i bøn og lovprisning i kirken og i husmenigheden. Overhold faste andagtstider, hvis I kan få det til at fungere, men lev frem for alt i stadig bøn. Bliv nu ikke ængstelige, bange og krampagtige over denne formaning. Det er let og legende, det er sindets dans for Jesus. Det er noget, I er, ikke noget, I gør. Beslut jer ikke til at være i stadig bøn, men beslut jer til at være sammen med Jesus, for så er I i gang. Hjertet kan nemlig ikke lade være.
Lær jer den hellige ligegyldighed, for uden den kan ingen discipel leve et sejrende liv. Når I bliver nedtrykte og smådeprimerede, så sig til jer selv: Jeg er nedtrykt. Jeg føler ingenting. Min bøn er tør som en ørken. Sådan er det. Men Jesus er her, og han er den samme. Derfor gør det ikke noget. I morgen eller i næste uge er jeg glad igen. Bag denne hellige ligegyldighed ligger nemlig den hemmelighed, I skal lære: Det vigtigste er ikke, hvordan jeg har det, og hvad jeg føler, men hvem Jesus er.
Og dybt under vores nedtrykthed taler hjertet med den Herre, som bor der. Den stadige bøn ophører aldrig hos den, som elsker Jesus og er hans discipel.
Uddrag fra nyoversat bog af Edin Løvås:
Husmenigheden et levende nærmiljø.
Kan læses gratis på www.cBooks.dk. Oversat af Mette Skriver.
