Nu bliver der mere tid til studierne
Diakon-elever vinker farvel til gæld og tidskrævende studiejobsNyheden om S.U. til diakonelever blev modtaget med jubel på højskolens kollegie.
Flere af de studerende har måttet forsømme skolegang og lektielæsning og i stedet prioritere tidskrævende studiejobs for at klare de faste udgifter.
Helle Danielsen, der i tre år har læst på Diakonhøj-
skolens pædagoglinje ser frem til at kvitte studiejobbet.
– Det er simpelthen for hårdt. På Diakonhøjskolen har vi flere undervisningstimer end på andre uddannelsesinstitutioner. Derfor er der også mindre tid til studiejobs, siger hun.
Helle Danielsen har haft studiejobs under alle sine teoriforløb på skolen. I en praktikperiode havde hun tre jobs ud over praktikpladsen.
– Det gør jeg aldrig igen. Jeg havde faktisk besluttet at droppe mine jobs og låne pengene i stedet. Med S.U. bliver behovet for at låne minimalt.
For hende og studiekamme-raten John Larsen har skolens nye status dog mere end økonomisk betydning.
– Hidtil har en meget stor del af undervisningen været traditionel tavleundervisning. Nu falder antallet af undervisningstimer, så der bliver mulighed for at arbejde mere i studiegrupper, forklarer John Larsen.
– På den måde bliver formen mere lig de andre pædagoguddannelser.
Begge hilser de nye forhold velkomne, men de håber, at Diakonhøjskolen får lov til at bevare sit særkende.
– Her lærer vi bl.a. at gå i dialog med mennesker om åndelige spørgsmål. Det er vigtigt at kunne det i en tid, hvor det åndelige har stor betydning, siger John Larsen.
Noget tyder på, at diakonerne også er populære på arbejdsmarkedet. De fleste får job med det samme, og ledigheden blandt diakoner er meget lav.