Kenneth Copeland:
Du kan virkelig leve uden frygt
Gud har ikke givet os en frygtsom ånd, der gør os modløse, men en ånd, der giver os kraft, kærlighed og besindighed.
(Bibelen på hverdagsdansk. 2 Timoteus brev kap 1, 7)
Hvad ville du sige, hvis jeg påstod, at du kunne leve uden frygt? Ville du tro mig, hvis jeg sagde, at til trods for alt det, du så i TV-nyhederne i aften, så kunne du være i fuldstændig fred? Umuligt? Urealistisk? Nej!
Ser du, frygt er ikke bare en reaktion på nogle ydre omstændigheder. Frygt er en åndelig kraft. Den begynder indeni en person. Og den er helt igennem ødelæggende. Faktisk er frygten Satans vigtigste våben. Han får mulighed for at bevæge sig som følge af frygt, på samme måde, som Gud bevæger sig som følge af tro. Satan udfordrer Guds løfter med frygten
Et oplagt eksempel på dette findes i Mattæus evangeliet kap. 14, 30, hvor Jesus inviterer Peter til at komme ud til sig på bølgerne. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!
Hvad gjorde Peter i stand til at gå på bølgerne? Hans tro på det, Jesus sagde. Hvad fik så Peter til at synke? Han hørte den larmende storm og blev bange. Det var altså ikke stormen, der besejrede ham, det var hans frygt for stormen.
Han så på omstændighederne og gav efter for frygten, og resultatet var nederlag. Hvis Peter havde fortsat med at fokusere på Jesus, så ville hans tro aldrig have vaklet.
Hele verdens larm og blæst kunne ikke have drevet ham ud af kurs.
Tro og tillid udvikles ved at meditere over Guds Ord. Frygt og uro udvikles ved at meditere over Satans løgne. Den slags frygtsom meditation kaldes også at bekymre sig.
Lad være med det!
Guds Ord er Åndens sværd. Brug Ordet til at kæmpe imod Satan hver gang han går op imod dig. Hold dit skjold op og modstå alle hans gloende pile. Udtal ord i tro og frygten vil forsvinde.
Kenneth Copeland og hans hustru Gloria er blandt de mest anerkendte forkyndere i USA. De har i 35 år prædiket og undervist og drevet mission i USA og flere andre lande. Copelands går ud fra, at Bibelen er troværdig, og at Gud lever op til sine løfter, hvis man lever sit liv i tro på Ordet. Derfor prædiker de, at alle kristne har mulighed for både fysisk og psykisk sundhed samt Guds hjælp og velsignelse i alle forhold.
Udover et fælles TV-program, møder, konferencer, bøger og videoer udgiver de en daglig e-mail-andagt på engelsk (http://www.kcm.org).