Europæisk forfatning
I denne uge samles EUs 25 stats – og regeringsledere til EU-topmøde i Bruxelles for at vedtage det endelige Forfatningsudkast for Europa.Lykkes det bliver Europa aldrig det samme igen – med mindre Den Europæiske Union bryder sammen en dag.
Et såkaldt EU-konvent, med den tidligere franske præsident Valéry Giscard dEstaing i spidsen, har arbejdet på at skrive en europæisk forfatning i over to år. Bl.a. for at gøre EU til en stabiliserende faktor og et holdepunkt i en ny verdensorden (Laeken- erklæringen 2001).
Mange europæere, med Pave Johannes Paul i spidsen, har forgæves ønsket den kristne og jødiske kulturarv og værdigrundlag nævnt i forfatningen.
Men der er ikke indskrevet noget direkte om den kristne og jødiske arv i Forfatningsudkastet. Dog omtales i art. 51, at unionen respekterer og ikke må anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
Men det er allerede indskrevet i det nuværende traktatgrundlag og har ikke noget specifikt med den kristne arv at gøre.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har givet løfte om en dansk folkeafstemning om forfatningen, der måske vil kræve en ændring af Grundloven. Spørgsmålet er så om danskerne stemmer ja eller nej. Spørgsmålet er også om du og jeg vil engagere os i debatten.
Gud sætter pris på ansvarlige samfundsborgere, der interesserer sig for andet end husalterets mange tv-kanaler. Næstekærlighed kaldes det også. I det danske informationssamfund er det muligt at klæde sig politisk på, hvis man gider.
I søndags leverede danskerne – lige som i de andre europæiske lande – en beskæmmende lav valgdeltagelse ved EU-parlamentsvalget på godt 47 procent. Det er et demokratisk problem, som vi bliver nødt til at forholde os til og forsøge at gøre noget ved – uanset hvor kedeligt det måske end lyder. Tro uden handling kommer ingen langt med.
