Evangelist synger på grønlandsk

Evangelisten Christian Hedegaard udgav sidste år lovsangs-cd’en „Hellere end dag“ sammen med Lena Løbner. Nu har de to indsunget cd’en endnu engang. På grønlandsk.Den grønlandske udgave udkommer senere på året sammen med endnu en grønlandsk indspilning af sangeren Edvard Nielsen. Han blev kristen i forbindelse med Christian Hedegaards møderække i Grønland i september 2001.
I sidste uge omtalte vi fejlagtigt Christian Hedegaards nyeste CD „I dine vingers skygge“ som hans første. Det er det langt fra. De seneste fire år har missionsorganisationen Evangelist udgivet fire lovsangs-cd’er med Christian Hedegaard. „I dine vingers skygge“ er til gengæld hans første solo-cd.