Ny næstformand i KFUM & KFUK

KFUM & KFUK i Danmark har valgt den 28-årige Ole Thomsen fra KFUM & KFUK i Gellerup som ny næstformand.Ole Thomsen har været aktiv i foreningen i mange år, bl.a har han været én af initiativtagerne bag Landsstævnet for Unge Voksne. Til daglig studerer han teologi på fjerde år, for tiden i Berlin.
Selv er den nye næstformand overrasket over valget, men han glæder sig til at komme i gang med udfordringerne.