Kristendom for „dummies“

Efter at have læst Con Dios forstår jeg det hele meget bedreNår man ser på denne bog, ser man en smart krydsning mellem en ungdomskalen-der, som jeg fik af min bank for mange år siden, og en guide til studierabat.
Og så forventer man ikke, at det er en kristen bog om dogmatik og etik. De plejer at komme i en kedelig bleg-blå indbinding og være forbeholdt teologer – og andre, som går på bibliotek.
Con Dios (Med Gud) ligner et teenage-popmagasin som Tjek, hvis man fjerner idolerne og de obskure billeder. Den eneste parallel er designet og artikler om identitet og sex.

Det er nemt

Bogens målgruppe – konfir-manderne – kræver en bog om kristendom, som er ligetil. Og dette er et mønstereksempel på “enkel kristendom” eller “kon-firmandkristendom”. Og den er god ikke kun for konfirmander, men for enhver som vil fortælle om deres tro, så det er til at forstå.
Bogen gennemgår på vidt forskellige måder emner som Gud, det onde, identitet, kærlighed, Fadervor, trosbeken-delsen, Helligånden, tilgivelse, bøn, døden og gudstjenesten. Alt sammen i en ligetil formidling. Tilsat humor fra tid til anden.
Som når nu bogen i forbindelse med et kapitel om bøn opfordrer til, at man i en uge be’r for en fjende. Så står der også ved siden af en gul trekant med et rødt udråbstegn i: “Advarsel: Det er ikke sikkert, at Gud forandrer den person, du ikke kan lide. Han forandrer måske dig…”

For enkelt?

Nogle gange griber jeg mig selv i at tænke: “bliver det ikke lidt for enkelt – eller lidt for morsomt?” Som når nu bogen omtaler Jesus som Guds “plan B” for hans redningsaktion af mennesker. Jeg er på ingen måde overbevist om, at en alvidende og almægtig Gud har haft en “plan B” i sin notesbog. Det gik måske ikke i Edens Have, som Gud havde ønsket. Men Jesus kan ikke reduceres til “plan B”.

Og så den med kærligheden

Min sidste anke mod bogen bliver dens behandling af de seksuelle områder. Jeg synes, den tager det op på en god måde, men det ender dog med at blive en smule vattet.
Den melder fx ikke klart ud, i hvilke rammer et samleje skal finde sted. Det eneste klare, man får at vide, er: “Sex er noget stort og vigtigt, som hører hjemme i en tryg relation.”
Til den aldersgruppe skal det stå meget klarere, hvad en tryg relation er. Jeg er sikker på, at forfatterne mener ægteskabet. Men hvorfor så ikke skrive det?

God appetitvækker

Men det er så også noget af det eneste, jeg har at udsætte på bogen. For det er tydeligt hele bogen igennem, at den forholder sig på en reel måde til og er tro mod det, som Folkekirken bygger på. Og det er dejligt, at det er gjort på en så ligetil måde. Gennem “plakater”, “Anders And”-lignende temasider, korte afsnit og tests.
Vi kender bøgerne „… for dummies“, fx “Golf for Dum-mies”, dette kunne være en “Kristendom for dummies”. En letfordøjelig McDonald’s-menu. På en god måde. For bogen giver appetit til en ordentlig bøf. Efter læsning af den har jeg lyst til at (gen)op-dage min tro. Og mit gæt er, at hvis præster landet over giver konfirmander denne bog og lægger op til samtaler ud fra bogens emner, vil de få appetit på mere end en burger.

Johan og Kristina Reftel:
Con Dios
136 sider • 138 kr
Aros