Kristne forfølges på Grønland

Evangelist Christian Hedegaard bandlyst
efter evangelisation på NordgrønlandI en række nyhedsmedier har man for nylig kunnet læse en notits om, at evangelisten Christian Hedegaard er blevet bandlyst efter et evangelisations-fremstød i den nordgrønlandske bygd KullorsuaqMen bag notitsen gemmer sig historien om to år med masive forfølgelser af kristne i den grønlandske bygd. En historie, som Christian Hedegaard ufrvilligt blev en del af.
For to år siden modtog evangelisten en e-mail fra en grønlænder, der havde læst én af Hedegaards bøger og ønskede at modtage Helligånden.
Det blev startskudet til Hedegaards aktiviteter på Grønland, som han kort efter besøgte for at forkynde evangeliet.
– Folk kom i hundredvis. De sejlede syge mennesker ind fra bygderne i speedbåde, for at jeg kunne bede for dem. Det var helt vildt, husker han.

Falske profeter

Christian Hedegaard havde på forhånd forhørt sig om forholdene hos de grønlandske frikirker. Han blev opfordret til ikke at døbe nogen for ikke at hidse befolkningen op.
– Frikirkerne har det meget svært i Grønland. Den lutherske kirke har monopol på evangeliet, og på grønlandsk findes kun ét ord for kristne, der ikke er lutheranere: „falske profeter,“ fortæller han.
Hedegaard fulgte rådet, men nogle af de nykristne insisterede på at blive døbt, og 29 lod sig døbe af andre nyomvendte grønlændere.
– Så brød al overtro i bygden frem. De nyomvendte blev døbt i varmt vand, og folk fra bygden kunne se dampen fra dåbsbassinet. De troede, det var røg fra helvede.
Snart blev Christian Hedegaard beskyldt for at være satanistleder, og de nyomvendte i bygden blev udstødt af deres familier, overfaldet og svinet til på åben gade.
– Nogle af de nyomvendte bukkede under for presset og fortalte de andre i bygden, at Satan havde helbredt dem, fortæller han.

Bad for deres fjender

For nylig var Christian Hedegaard igen i Kullorsuaq. Denne gang bl.a. sammen med en tv-fotograf.
– Jeg oplevede en menighed på 35-40 mennesker, som var stærkere, end jeg nogensinde har oplevet før. De levede som udstødte fra resten af bygden, men de elskede Jesus og var i stand til at bede for deres familier og naboer, som kastede sten og isklumper efter dem på gaden.
– En mand, som havde smidt mig ud af sit hus, første gang jeg besøgte ham, faldt på knæ og bad mig om tilgivelse. Han var blevet troende, selv om han havde fået at vide, at han ville blive skudt, hvis han lod sig døbe, fortæller Hedegaard.
Den nye menighed var blevet forvist fra bygdens forsamlingshus og havde i stedet selv købt et hus midt i bygden. Men det blev omgående vandaliseret af de andre beboere.
– Man drømmer ikke om, at den slags finder sted i Kongeriget Danmark. Det er jo åbenlyse brud på menneskerettighederne. Og det værste er, at både forfølgerne og de forfulgte kalder sig kristne, siger Christian Hedegaard.
Han er harm over, at den lutherske kirke intet har gjort for at mane rygtet om, at Hede-gaard er satanistleder, i jorden.

Ligeglad med forbud

Kullorsuaq ledes af en storfangerslægt, som ifølge Christian Hedegaard styrer bygden med frygt.
Efter Hedegaards afrejse fra bygden har deltagerne på et borgermøde besluttet, at den danske evangelist ikke længere er velkommen.
– Det er jeg ret ligeglad med. De kan ikke forhindre mig i at bevæge mig frit rundt i det danske kongerige. Jeg gør, hvad jeg har på hjerte, om jeg så skal bede om hjælp fra politiet ligesom Moses Hansen på Nørrebro, fastslår Hedegaard.
Han har dog ingen planer om at rejse til Grønland foreløbig. Menigheden er stærk nok til at klare sig selv, vurderer han.