Stresset? – Tænk på Martha og Maria
Nogen har meldt ud med, at præster lider af stress; men dette er en sørgelig, kristelig nyhed. Fordi det ikke er kristeligt at være stresset. For Jesus har kaldet os til at komme til hvile (være i harmoni). Og uro og stress kommer af, at man vil mere, end éns talent rækker til, men ingen får større byrder af Gud, end vi kan bære. Og går man ud over sine grænser, lever man livet farligt. For det siges, at som din dag er, skal din styrke være. For Gud tillader ingen at blive prøvet/testet over evne. Så stress fås der, hvor Gud ikke er med.
Vel gjorde Martha mange gode (stressede) ting. Og man kunne nok ikke pege en finger på det, hun gjorde, at det skulle være dårligt. Men Maria havde valgt den gode del, og var kommet til hvile/ro i det, hun gjorde. Der var en fred i Marias gerninger. Men uro i Marthas gerninger.
Stress kommer oftest af dette, at man ikke vil/kan melde fra.
Men kære ven, du skal ikke lave det hele selv. Giv gøre-glæden til andre; lad dem prøve.
Når man ikke kan sige nej, er det oftest fordi, at man har for store ambitioner. Eller fordi man ikke er sig selv! Men man følger slavisk, som en intetsigende hale, efter de andre.
Om man vil være stresset eller ej, vælger vi selv. Men ved at komme til hvile i sig selv, kommer der en himmelsk ro over éns gerninger. En mand, som mener om sig selv at være klog, sagde til mig, at lidt stresset skal man være. Men jeg siger nej. At have travlt er i orden, men at blive overanstrengt er usundt. For det er vi ikke skabt til. Stress er overanstrengelse; og stress er at leve over sine evner og grænser.
Helge Clausen
Lenders Allé 25
6700 Esbjerg