Dæmoni og udfrielse
Kirkehistorien er fuld af eksempler på, hvordan gamle sandheder, bibelske selvfølgeligheder og urkristen praksis og lære er gået tabt, for senere at dukke op som ny indsigt og åbenbaring eller nye bølger og trendsPå dette punkt ligner diskussionen om, hvorvidt mennesker kan være besatte og have brug for udfrielse, mange andre tidlige diskussioner. Også på et andet område ligner det tidligere tiders lærestridigheder. Det bliver afvist eller forkætret mere ud fra, at det er nyt og imod al sund og moderne tænkning end ud fra bibelske teologiske grunde.
Landsleder i Apostolsk Kirke og præst i Apostolsk Kirke i Aalborg samt medinitiativtager til Åndens Klinik i Danmark
Erkendelsen af, at mennesker kan være under indflydelse af, plaget af eller egentlig besatte af dæmoner, synes for mange at høre en svunden tid og dets verdensbillede til. Psykologien har sat sig tungt på sandheden om sjælen, ligesom lægevidenskaben på sandheden om legemet. Virkeligheden er blevet reduceret til empiri og snusfornuft.
Men erkendelsen af, at menneskelivet er omgivet af stærke usynlige kræfter, der forsøger at påvirke og kontrollere menneskets tanker, adfærd, ja endog dets fysiske krop, har til alle tider været fælles horisont for mennesker fra de mest forskelligartede kulturer og himmelstrøg. Kun vi, der lever i den lille parentes i verdenshistorien, som følger efter oplysningstiden og kaldes den moderne, afviser at tage denne indsigt alvorlig. Ikke fordi vi kan bevise, at den ikke er der, men fordi den forstyrrer vores fredelige verdensbillede.
Det Nye Testamente er temmelig klar og tydelig på dette område. Jesus befinder sig gang på gang i konfrontation med dæmoner, som plager og besætter mennesker. Mødet med Jesus fører til, at dæmonerne eller de onde ånder drives ud, og personen spontant helbredes, hvad enten det er for fysiske eller mentale lidelser. Paulus taler om en kamp mellem Gud og de onde magter, ligesom han selv praktiserede uddrivelse af onde ånder.
I den tidlige kirkes historie, dvs. i de første tre århundreder, blev uddrivelse eller udfrielsestjenesten ofte benyttet, ligesom den mange steder blev sat i system. Vi ved om domkirker, som havde sværme af såkaldte eksorcister ansat til at varetage denne tjeneste.
Ved fremkomsten af den moderne pinsevækkelse og senere den karismatiske bevægelse i de historiske kirkesamfund, bliver denne tjeneste langsomt genopdaget. Ofte ved at mennesker spontant manifesterede under gudstjenester og møder eller i forbindelse med forbøn. Manifesteringen kunne være i form af rysten, hosten, bevidstløshed, skrig, kramper og meget andet. Disse manifestationer fik ofte den etablerede kristenhed til at kalde disse nye bevægelser for sværmeriske, ekstatiske eller endog, som set for nyligt i dagspressen, for sekteriske, nyreligiøse eller kultiske.
Missionærer, selv fra de gamle kirkesamfund, der kom hjem fra den tredje verden, kunne berette om lignede fænomener og bevidne, hvordan mennesker kunne sættes fri af dæmonisk undertrykkelse, sygdomme og forbandelser gennem forbøn og uddrivelse.
Lægevidenskaben, som i adskillige årtier har stået med sandheden og svarene, er under hårdt pres i dag. Tusinder af mennesker har lidelser af en sådan karakter, psykisk, mental og fysisk, at det ligger langt udenfor lægernes evner og muligheder at kurere dem. Kunne svarene ligge et helt andet sted end der, hvor de oftest søges?
Alle disse ting tilsammen gør, at et stadigt stigende antal kristne ledere begynder at erkende behovet for at genopdage den åndelige virkelighed, bag den ydre håndgribelige. Mange kristne i dag sætter spørgsmålstegn ved læge-videnskabens og psykologiens forenklede forklaringsmodeller og peger på erfaringer med udfrielse af mennesker, med markante resultater. De oplevelser med dæmoner, som et stigende antal præster har i deres forbøn og sjælesorg med mennesker i nød, minder i udpræget grad om scener fra Det Ny Testamente, hvor Jesus er i konfrontation med onde ånder. Og det selv om mange af de mennesker, som kommer for at få hjælp, ikke er kristne og følgelig ikke kender beretningerne fra Bibelen. Manifestationerne ligner de bibelske, hvilket chokerer mange første gang, de står ansigt til ansigt med åndskampen i et menneske.
Foruroligende har det også været for mange præster at opleve, hvorledes almindelige danskere i stor stil kontakter dem med problemer som spøgeri i deres hjem, poltergejster, mareridt og frygt. Mange præster har måttet finde gamle, for længst glemte bøger og ritualer frem eller opfinde nye, for at håndtere disse problemstillinger.
En anden ting, som chokerer mange kristne ledere, er det faktum, at det tilsyneladende ikke kun er ikke-kristne, der plages af dæmoner. Flere og flere kristne kommer for at få hjælp, og det er ikke uden grund. Mange manifesterer tydelige tegn på dæmonisk indflydelse over områder i deres liv og får markant hjælp igennem udfrielsestjenesten.
For to år siden startede de første to kirker i Danmark såkaldte Åndelige klinikker efter afrikansk forbillede. Idéen bag klinikkerne er at hjælpe almindelige danskere, kristne som ikke-kristne, med deres problemer, såvel af åndelig, som af sjælelig eller fysisk karakter. I dag er tallet vokset til små 10 klinikker, og flere er på vej.
Mange af klinikkerne holder typisk åbent en dag om ugen og tager folk ind efter forudgående aftale. Her sættes min. en time af ad gangen, og mange gennemfører et kortere eller længere forløb.
Omdrejningspunktet i klinikkerne er udfrielsestjenesten. Det betyder i praksis, at mennesker på baggrund af et indgående interview den første gang kommer igennem en åndelig hovedrengøring.
Denne hovedrengøring betyder, at alle de ting, som personen lider under og er plaget af, skrives ned. Dertil kommer alle de ting, som personen har beskæftiget sig med af okkult karakter, såsom spiritisme, spådom, alternative behandlere, pagter etc. Desuden går man igennem hvilke mulige forbandelser, der måtte være i familien og slægten, nedarvede sygdomme, karakterbrist, lidelser, uforklarlige fænomener, som går igen i flere slægtled etc.
Når dette er blevet klarlagt, brydes disse plager over et menneskes liv igennem en frasigelse deraf og bøn om udfrielse. I rigtig mange tilfælde vil en eller flere af disse ting skyldes direkte dæmonisk indflydelse og vil manifestere sig som sådan. Når listen er gået igennem, og tingene er blevet brudt, lukkes der ved Jesu blod af for dæmoners forsøg på at komme ind igen, og man går videre til næste fase.
Denne fase er mere klassisk rådgivning og sjælesorg. De fleste klinikker beskæftiger sig ikke med egentlig terapi, og vil derfor videresende folk, som har behov for mere professionel psykologisk hjælp. Det drejer sig f.eks. om incestofre, men også visse former for psykisk syge. Afgørende er dog, at personen ikke sendes videre i anden behandling, inden de åndelige problemer er løst. Megen god rådgivning og terapi er blevet spildt på at rådgive onde ånder! Og her ses mulige konturer af et frugtbart fremtidigt samarbejde mellem de åndelige klinikker og kristne psykologer og terapeuter.
I rådgivnings- og sjælesorgsfasen bliver der taget fat på de sår og traumer, som ofte har været årsagen til dæmonien. Behandlingen er samtale og forbøn.
Ind i forløbet kommer også et element af discipelskab, dvs. oplæring i Guds ords principper, hjælp til at leve et dagligt kristenliv og opmuntring til at søge tæt ind i et kristent fællesskab, tilbud om Alpha etc.
Mange kristne nærer dog en indgroet skepsis imod hele talen om besættelse og enhver beskæftigelse med dæmoner og onde ånder. Årsagerne hertil kan være mange, men som regel skyldes det ikke en afvisning af, at der findes onde ånder, men snarer en usikkerhed omkring, hvordan man håndterer det, hvordan skelner man mellem psykiske og åndelige ting, hvad gør det ved et menneske at finde ud af, at han eller hun er eller har været under indflydelse af dæmoner, lukker man ikke blot op for frygt og forværrer menneskers i forvejen svære situation? Disse og mange andre spørgsmål er almindelige indvendinger og forståelige betænkeligheder. Og der er brug for at arbejde videre dermed på et teoretisk/teologisk plan.
Men sagen er den, at hvad enten vi her og nu synes at have svarene på disse vigtige spørgsmål eller ej, er almindelige danskere i dag i stor stil plaget, også af dæmoner. Hele den alternative bølge, som danskerne har væltet sig i i de sidste tre årtier, har bragt mange i forbindelse med dæmoniske kræfter igennem indvielser, besværgelser, forbandelser, kontakt med afdøde, overførsler fra okkulte vejledere etc.
Selv afrikanske kristne ledere, som dagligt oplever at stå i en konfrontation med okkulte åndelige kræfter igennem forfædredyrkelse, heksedoktorer, forbandelser etc, er rystet over tilstandene i Danmark. Den åbenlyse dyrkelse af det alternative er en nyhedenskab, som ikke ses tilsvarende i Afrika. Intet under, at mennesker er plagede, og al mulig grund til at danske kristne vågner op. Behovet er enormt. Alene indenfor det nyreligiøse / alternative spekter er langt over én mio. Danskere involveret.
Der er absolut behov for nøgternhed og visdom, når man går i gang med udfrielsestjenesten. Ikke alt er åndeligt, og dæmoner står ikke bag alt, som vi oplever som ondt. Der er brug for at bede om nådegaven til at bedømme ånder og kyndig vejledning og oplæring fra de, der har stået i denne tjeneste i længere tid. Den zambianske præst Robert Bwalya, som har stået fadder til de danske åndelige klinikker, har skrevet en manual for udfrielsestjenesten, hvori han videregiver sine erfaring og løfter lidt af sløret for den åndelige verden. Unægtelig forunderligt og fremmedartet indsigt, men det viser sig i praksis at holde, når kampen står på.
Hånden på hjertet, ingen sand kristen kan melde fra her. Dette er ikke blot for eksperter, men givet til alle modne kristne. Og enhver kirke har brug for at få denne tjeneste knyttet til menighedens daglige liv. Så næste gang, der skal ansættes en i den lokale menighed overvej en eksorcist!
