Grits „Dichotomy“


Ghrits er en to-mandsgruppe bestående af Teron Bonafide og Stacy Jones.
Stilen er Hiphop, men ikke rendyrket Hiphop. Rytmerne er upbeat (som hurtig raggae) og stilen bliver krydret en del med kvindelige soulstemmer, så vi er tæt på at smage på noget R&B. Den ene rapper er meget reaggae agtig, hvor den anden er lidt mere straight. Vokalerne er til gode, rappen flyder og sangerinderne synger supergodt og overbevisende. Det gir en god variation og et break fra den ellers ret monotone musik. „Dichotomy“ er én af to cd’er, dette er Dichotomy A og den næste hedder Dichtomy B. En af de executive producere er Toby Mckeehan fra det tidligere DC Talk, og mon ikke han har været en inspirations kilde til meget af musikken? Det skulle man ihvertfald tro, musikken kan godt minde meget om hans seneste album „Monementum“
Hvad musikken angår så hører baggrundsharmonierne og rytmerne ikke til de mest avancerede, og det skal de heller ikke være, men indimellem savner man lidt nogle overraskende elementer i musikken. Lidt flere jazz inspirerede akkorder og lidt mere akustisk trommelyd ville have gjordt denne cd rigtig fed. Som den er nu er den ok fed. Det bliver da spændende at høre 2’eren også.