Hvad med børnene?

Socialdemokratiet var engang et parti, som kæmpede for de små i samfundet. Og det gør partiet fortsat på en række områder, men på dets kongres i sidste uge begik flertallet en stor fejltagelse. Man nedprioriterede børnene. Endda de svageste børn.
Det gjorde de delgerede, da de vedtog at dette stolte gamle parti skal kæmpe for, at homoseksuelle par skal kunne adoptere værgeløse børn fra Danmark og udlandet – og at lesbiske skal kunne insemineres på det offentliges regning, selv om de børn, der kommer ud af det, ikke får en far.
I forvejen er der mange børn, der fødes uden en ordentlig far, som er tilstede i barneårene og kan hjælpe dem med at finde sig selv som selvsikre drenge eller piger.
Det er trist nok, og her må vi både politisk og personligt hjælpe de enlige og deres børn til et godt liv.
Hidtil har Socialdemorkraterne netop stået på børnenes side i den slags sager. Hurra for det.
Men nu ser det ud som om partiet har mistet sine sunde begreber for at vinde en pinlig kamp med Fogh om at være mest „moderne“ eller „frisindet“. Hvad det så end er.
Men hvem går det ud over, når man helt bevidst bryder de naturlige love for en familie?
Det kan godt være, politikerne vinder nogle stemmer fra de homofile, men tænk på de børn, der skal vokse op og finde deres identitet med to fædre, der går i seng med hinanden. Eller være dreng eller pige hos to lesbiske mødre.
Tanken er i sig selv så oprørende, at der burde rejse sig et ramaskrig i befolkningen mod de livsfjerne politikere, som tænker mere på at lefle for det perverse end at kæmpe for børnenes sag.
Jo, man kan godt politisk fremture og bryde Guds og naturens love uden, at lyn slår ned fra Himlen. Men det får ulykkelige konsekvenser – for os selv. Og børnene.
Her er brug for mennesker med hjertet på rette sted som vil gå ind i alle partierne og være lys og salt. Vi kan ikke undvære den positive kristne inspiration, hvis vi skal have samfundet til at fungere.