Tjen Gud med ret motiv
Kroejere fra Munke Kroen i Aurdal, Norge, Maria og Peter Näsström, udlægger søndagens tekst
– Hvorfor var det ikke godt nok, det Marta gjorde? Hun var jo optaget af at gøre noget for andre?
Peter: – Jesus siger ikke, at det, Marta gør, ikke er godt nok. Han siger, hun er rastløs, gør sig mange bekymringer og prioriterer forkert. Du skal tjene Herren på den måde, du er kaldet. Marta skulle sørge for det praktiske, men hun glemte, at hun skulle gøre det til ære for ham og ikke af et praktisk og nødvendigt behov.
– Det er ikke så meget spørgsmålet om, hvad du gør, men hvorfor du gør det. Hvis nu Marta havde sagt til sig selv: Med glæde og fryd vil jeg tjene Herren, give ham og hans, hvad jeg formår. Da ville Herren havde sagt til hende: Sandelig jeg siger dig, salig er den, som tjener mig af fri vilje og åben hjerte.
Maria: – Jeg tror ikke, der var nogen, der ikke syntes, at det Marta gjorde var godt nok. Men hun beklager, at søsteren ikke hjælper til. Det er det, som udløser kritikken fra Jesus. Hun har ikke set det som sit kald at varte gæsterne op, men som en sur pligt, hun synes bør gøres. Det at varte andre op handler jo også om at give andre en god følelse. Det gør man i hvert fald ikke ved at give udtryk for, at opgaven er for stor, og at man bliver svigtet af andre. Følger man sit kald?
– Hvad mener Jesus med, at Maria har valgt det væsentlige?
Peter: – Først var det ordet, som herskede for siden at manifestere sig i Jesus. Da Jesus talte, blev ordet hørbart for det enkle menneske hvad er vigtigere?
Maria: – Maria har i denne situation valgt at sætte sig og lytte til Jesus. Vi i dag kan jo nok tænke os, at Jesus havde nogle guldkorn, der var værd at lytte til. Hvis vi overfører situationen til i dag, ville de fleste af os nok kaste, hvad vi nu måtte have i hænderne, for at sætte os og lytte. Men Maria kan ikke have haft samme viden om Jesus som person, som vi har. Men hun følte, at denne mand havde noget vigtigt på hjerte, og så var alt andet mindre vigtigt.
– Hvordan ville verden se ud, hvis der var flere Mariaer og færre Martaer?
Peter: – Spørgsmålet antyder, at der er flere Marta-typer end Maria-typer. Det er en forkert forudsætning, for der er flere, der er som Maria. De sidder rundt omkring; de er ikke synlige som Marta-typen. De er der, mange er ensomme, fordi de ikke hører Jesu ord, for de ved ikke længere, hvordan man gør.
Marta-typen er synlig, den arbejdsomme slider, som glemmer at holde Herren fast i sit hjerte i sin daglige gerning. En, som har glemt, at den gerning du gør for ham af ærlig hjerte og ham til ære, den tilskrives dig i tifold. Dog – den som giver for at gøre det for Ham, men i hjertet gør det i modstand og sig selv til ære, skal intet høste.
Maria: – Jeg tror ikke, vi kan dele os ind i Mariaer og Martaer. Vi indeholder alle begge dele. Selvfølgelig er nogen mere kaldet til tjenerpositionen end andre, men skellet bør ikke værre så skarpt som i denne fortælling. Jeg kan kun forestille mig ubalance i forholdet Maria/Marta – KAOS. Både til den ene og den anden side.
– Hvem i teksten har du mest sympati for og hvorfor?
Peter: – Sympati har jeg ikke for nogen af dem, men medlidenhed. Forstil dig at have mødt Herren, at have rørt hans hånd, hørt hans stemme, set hans liv i virkeligheden. For så at se ham blive korsfæstet. For den, som kan se, bliver blindhedens mørke et omklam-rende afsavn. For den, som er blind og har fundet lyset, er lyset selve livet.
Maria: – Faktisk for begge. Selvfølgelig for Maria, fordi Jesus forsvarer hende. Hun vælger det væsentlige og er et eksempel til efterfølgelse.
– Men sandelig også for Marta, fordi hun har mod til over for sin gæst at give udtryk for sin frustration. Hvis nogen ville kunne gøre noget for hende, måtte det jo være ham.
– Hvordan inspirerer denne tekst dig?
Peter: – Den inspirerer mig ikke, men den minder mig om at forsætte med det, vi gør her på Munke Kroen. At tjene Herren ved at forkynde hans evangelium gennem handlingen. Vi sørger for at mennesker har et sted at gå og møde Herren på en naturlig måde. Gid også vi kunne være mere som Maria end som Marta.
Maria: – Teksten inspirerer mig selvfølgelig i allerhøjeste grad, fordi jeg som kromutter i en lille, intim restaurant dagligt render rundt som Marta. Jeg føler mig personlig opmuntret til at varte folk op – dels på professionel måde, men også fordi jeg kan lide kontakten med mennesker. Jeg føler mig kaldet til det at varte op.
– Men i løbet af dagen (og den kan være meget lang) stilles jeg ofte i en situation, hvor andre ting kommer op: Et af mine børn kommer hen til mig og vil snakke med mig, eller en gæst trænger til at snakke om noget personligt osv. Så må jeg løse serveringen lidt enklere, end jeg professionelt synes er rigtigt (f.eks. bede folk selv tage deres drikkevarer og bestik samt at lade opvaskeren gå med maden).
