En glad dreng med røde kinder
– Jeg er jo ikke skuespiller, men måske var det bare sådan en helt almindelig type som mig, de manglede, siger gospelsangeren Rune Herholdt fra Århus. Han spiller med i Hella Joofs nye film Oh happy day. En skolekomedie i 6. klasse var Rune Herholdt eneste erfaring med de skrå brædder, indtil han sidste år blev kontaktet af folkene bag Hella Joofs nye film Oh happy day, som har biografpremiere den 5. november.
– Nej, jeg er overhovedet ikke skuespiller, og jeg har aldrig lært, hvordan man skal. Jeg er bare en ganske almindelig glad dreng med røde kinder, smiler Rune beskedent.
Helt ubekendt med rampelyset er den 27-årige konservatoriestuderende dog ikke. Ved siden af studierne har han nemlig undervist på flere gospelworkshops, ligesom han er en del af gospelbandet Amaze og solist i Opstand Gospel Choir.
Og netop Opstand Gospel Choir er nok hovedårsagen til, at Rune om få dage ruller hen over landets biograflærreder.
Koret ledes nemlig af Mr. Gospel himself Hans Christian Jochimsen, der har en stor andel i den nye film.
Forud for optagelserne fulgte manuskriptforfatterne Hella Joof, Lotte Andersen og Jannik Johansen nemlig den kendte korleder rundt i landet for at få et mere grundlæggende kendskab til det danske gospel-miljø.
Her overværede forfatterne blandt andet en koncert på Diakonhøjskolen ved Århus, hvor Rune var solist.
– De så og hørte mig synge, men de anede jo ikke, om jeg kunne spille skuespil. Men jeg tror faktisk bare, de var interesserede i en ganske almindelig person, som var vant til at synge gospel, fortæller han.
Kort efter blev Rune kontaktet og bedt om at møde op til optagelser i en lille sognekirke ved Roskilde.
– Det var en meget speciel oplevelse pludselig at gå rundt mellem de kendte skuespillere, fortæller Rune, der nu er på fornavn med Hella Joof, Lars Hjortshøj og de andre kendisser.
– Men de tog godt imod mig og gav gode råd til, hvordan jeg skulle spille min rolle. Især Lars Hjortshøj var meget hjertelig og god til at komme og spørge, hvordan det gik.
I filmen spiller Rune Henrik Jepsen, en almindelig ung mand, som er med i en stor del af filmen, men som kun har tre replikker undervejs.
Optagelserne fandt sted sidste efterår, og selv om Henrik Jepsen langt fra er filmens hovedperson, var Rune Herholdt med til optagelserne stor set hver dag i en måneds tid.
– Det har jeg lært meget af. Og især har jeg fundet ud af, hvor meget ventetid, der er, når man laver film. Vi har godt nok siddet mange timer i en turbus og læst aviser, mens andre flyttede rundt på kulisser og sørgede for at teknikken virkede.
Rune har siden optagelserne set filmen en enkelt gang, og han har svært ved at skjule sin begejstring.
– Det er en komedie, så selvfølgelig skal den være sjov, selv om den også handler om alvorlige emner, blandt andet tro, forklarer han.
En enkelt kærlighedsscene i filmen kunne Rune godt have undværet, men generelt bliver filmens alvorlige temaer behandlet seriøst og uden hverken ironi eller sarkasme.
Faktisk mener jeg, at man sidder tilbage med et vidnesbyrd om, at Gud er til, når man har set filmen, forklarer Rune.
Oh happy day handler i korte træk om livet i en lille sjællandsk soveby, én af den slags byer, man bare kører igennem. Et af lokalsamfundets få holdepunkter er kirkekoret. Eller rettere var. For korlederen har fået nyt job, og det har mildest talt smittet af på lydkvaliteten.
To af kormedlemmerne overværer en gospelkoncert i Københavns Domkirke, og oplever, at gospelmusikken bringer blodet i kog, og de beslutter sig selv at starte et gospelkor som afløser for det hendøende kirkekor.
En mørk aften cykler filmens hovedperson Hannah, spillet af Lotte Andersen, rundt på de små veje uden lys på cyklen. Og inden hun ved af det ligger hun i grøften sammen med en bus med et helt amerikansk gospelkor i grøften.
Hannahs uforsvarlige kørsel falder naturligvis ikke i god jord hos den amerikanske korleder, som hun bagefter besøger på hospitalet. Men korlederen Jackson er en gudfrygtig mand, og han kan ikke afvise, at uheldet kan være Guds indgriben, så han indvilliger i at hjælpe det nye gospelkor med lidt rytmisk inspiration.
Og pludselig sker der noget. Pludselig får både gospelmusikken og det kristne budskab, som amerikaneren bringer med dem, fat i de jævnemedlemmer.
Filmens afslutning er for Rune et af højdepunkterne.
Koret har efterhånden fået mange flere medlemmer, flere af statisterne er medlemmer af Opstand Gospel Choir, og gospelmusikken swinger.
I en scene står kormedlemmerne med hinanden i hænderne, og Hannah beder en bøn, hvor hun siger Gud tak for, at han var der, da koret var lille, og det hele var svært. Og hun beder ham om at være med koret i fremtiden.
– Da hun siger amen, kigger flere af vi kristne på hinanden, og vi har bare lyst til at klappe og råbe halleluja. Jeg er næsten sikker på, at hun bad rigtigt, smiler Rune.
Selv om han ikke fik lejighed til at fortælle ret meget om sin tro til de andre skuespillere, er han ikke i tvivl om, at de ved, at han er kristen.
Og at arbejdet med filmen har gjort indtryk på de medvirkende, kom til udtryk ved afslutningsfesten.
Én af filmens producere rejste sig op og sagde, at han dårligt vidste, hvad han skulle gøre af sig selv under optagelserne, fordi han følte, at der var et eller andet stort, som han ikke kunne forklare, fortæller Rune.
– Så kunne jeg tænke ved mig selv, at jeg godt vidste, hvem det store, han havde mødt, var, smiler Rune.
Nu glæder han sig bare til premieren, og de reaktioner, der kommer.
– Det har været en stor oplevelse at være med til, og jeg vil ikke afvise, at jeg har lyst en anden gang, hvis nogen kan bruge mig. Men jeg har ikke tænkt mig selv at opsøge det.
