Hvert eneste menneske er værdifuldt

Af Orla Lindskov 21. okt. 2004/43

Kære Mand med smerter
Du har ret i, at sjæl og legeme hører sammen. Det er to forskellige sider af mennesket; men de er tæt og uadskilleligt knyttet sammen. De kan påvirke hinanden i god såvel som i dårlig retning.
Det er heller ikke altid en let sag at være menneske i den kristne betydning, som du skriver. Men på trods af de fejl, vi mennesker begår overfor hinanden, er der noget, vi aldrig må glemme, nemlig, at hvert eneste menneske er værdifuldt. Det er du også, selv om du ikke er fejlfri.
Der er sikkert ingen i hele verden, der har fremhævet værdien af det enkelte menneske, som Jesus har gjort det.
Det er faktisk udgangs-punktet for hele hans forkyndelse. At det er en skat, der er givet os i det at være menneske, det vender Jesus tilbage til igen og igen. Det giver os så selvfølgelig også et ansvar overfor hinanden.
Hvert enkelt menneske, hvor ringe det end opfører sig, har dog en selvstændig, stor værdi i Guds øjne. Denne værdi kommer ikke af, hvad du gør eller ikke gør. Det er ikke som sådan en værdi, du selv har opnået. Det er en værdi, som Gud har lagt ind i dig.
Hvordan omtaler Jesus vores forhold til andre mennesker?
Jesus fremhæver igen og igen, at vi skal reagere på den rigtige måde overfor den behandling, andre mennesker udsætter os for. Han bruger megen tid på at undervise om dette.
Lad os prøve at se på vores normale menneskelige reaktion på andre menneskers behandling af os.
Er andre mennesker imøde-kommende overfor os, ja, så er vores forhold til dem og vores reaktion overfor dem næsten givet på forhånd.
Vi hilser som regel på dem, der hilser på os. Vi elsker dem, der elsker os. Sådanne reaktioner er stort set en selvfølge. Det gør toldere og hedninger også, ifølge Jesus.
Det spidser først til, når vores hensigter blokeres af andre, når vi bliver bagtalt, lagt for had, bliver forfulgt eller overfaldet. Den normale reaktion overfor sådan behandling er ofte et ønske om gengældelse eller med et stærkere ord et ønske om hævn. Som det siges i Det Gamle. Testamente: Lige for lige, øje for øje, tand for tand.
Overfor denne måde at reagere på kommer Jesus med sin afgjorte protest. Det er der mange, der ikke har forstået. Vel nok fordi de ikke har tolket det rigtigt. Jesus formaner nemlig til ikke at modsætte sig det onde med onde metoder. Han siger, at man skal vende den venstre kind til, hvis man bliver slået på den højre.
Misforståelsen består i, at man har taget det som en anvisning på fuldstændig passivitet overfor det onde og overfor den uret, der bliver begået mod os.
Men denne opfattelse er i strid med Jesu mening. Jesus vil ikke, at vi skal underkaste os det onde og den uret, der bliver begået imod os. Det, han sigter til, er, at hævntanken ikke må blive motivet for vores handlinger.
Han ønsker, at vi skal tænke på vores modstanders bedste. Det bedste for ham eller hende er nemlig ikke, at de bare kan blive ved med at gøre os ondt. Det ville heller ikke være kærligt overfor dem.
Det er ikke ubetinget passivitet overfor det onde, Jesus opfordrer os til. Sådan er derimod buddhismens lære.
Den rigtige fortolkning af Jesu lære giver Paulus os i Romerbrevet, hvor han skriver: Lad dig ikke overvinde af det onde; men overvind det onde med det gode. Det læser vi i Romerbrevets 12. kapitel vers 21.
I denne fortolkning af Paulus handler det ikke om bare at lade stå til, om passivt at finde sig i det onde. Det handler for den sags skyld heller ikke om for enhver pris at undgå konflikter. Nej, læg mærke til, Paulus glemmer ikke sit mål, – han opgiver ikke det gode på grund af det onde. Han underkaster sig ikke bare det onde.
Paulus vil, at vi selv i den bitreste strid ikke må glemme, at det er et menneske, vi står overfor, kød og blod som os selv.
Et menneske, skabt af Gud, som os selv. En menneske, som Gud også ønsker hjem i sin himmel.
Det er i den ånd, at Jesus bad for sine fjender. Det er der, vi som mennesker skal nå til, når vores ord og handlinger ikke når igennem og udretter forandring. Jesus ønsker, at vi går i forbøn for dem, der begår uret imod os, at vi velsigner dem. Det er nok også den stærkeste måde at gøre det gode på. Vores modstandere eller vores fjender beder faktisk om vores hjælp.
Det kan give store vanskeligheder og kampe i vores psyke, når vi prøver at leve op til disse fordringer, som er indeholdt i Jesu lære. Det skal jeg være den første til at indrømme. Men heldigvis udfolder Guds hjælpende kraft sig helt i vores magtesløshed.
Der, hvor Helligåndens liv råder, er der ingen forskel på ven og fjende. Kærligheden har lukket afgrunden til. Og husk, kære brevskriver: – Du, der er fortvivlet i dit hjerte, fordi du ikke kan elske, du elsker faktisk allerede

SVAR:

Kære S.M.
Jeg har sendt dig en salvedug, som jeg har bedt over. Men se også om du kan komme til et forbønsmøde. Jeg har oplevet, at mennesker blev hjulpet og helbredt fra forskellige psykiske lidelser ved personlig forbøn.
Jeg vil også her ganske kort sige lidt om den psykiske lidelse, man kalder vinter-depression.
Når den mørke tid begynder om efteråret, så bliver de, der har lidelsen i stigende grad deprimeret. Ændringen af tilstanden i den gode retning sker først med forårets komme. Det skyldes den øgede lysmængde.
Otte ud af 10, der lider af vinter-depression, er kvinder, og man mener, at cirka fem procent af Danmarks befolkning i større eller mindre grad har denne lidelse. Man behandler de alvorligst ramte med lys-terapi, hvortil man anvender et kraftigt, hvidt lys.
Hvorfor sygdommen opstår, ved man ikke med sikkerhed. Man har antaget, at hormonet melatonin måske kan spille en rolle. Det er et hormon, som vi danner om natten midt i hjernen, i noget der kaldes kogle-kirtlen.