Munken der reformerede kirken
Martin Luther blev født den 10. november 1483 i den tyske by Eisleben. Dagen efter blev han døbt og opkaldt efter dagens helgen Martin af Tours, som i Danmark har lagt navn til Mortens Aften.
18 år gammel bliver han optaget på universitet i Erfurt og består fire år efter eksamen i filosofi. Efter sin fars ønske begynder han derefter på jurastudiet i maj 1505, men bare to måneder efter bliver der vendt op og ned på Luthers liv.
På vej hjem efter et besøg hos sine forældre bliver han fanget i et voldsomt tordenvejr. Og angst for at dø lover han den hellige Sankt Anne, at han vil gå i kloster og blive munk.
Det løfte indfrier han to uger senere, da han bliver optaget i augustiner-eremitter klostret i Erfurt. Senere aflægger han munkeløftet, bliver præsteviet og begynder teologistudiet.
I 1511 overflyttes Luther til klostret i Wittenberg, hvor han året efter erhverver sig en doktorgrad i teologi.
I foråret 1513 får Luther sin religiøse erkendelse. Efter at have pint og straffet sig selv for at blive et bedre menneske, går det op for ham, at selvpineri og aflad aldrig vil kunne frelse et menneske. Luther bliver overbevist om, at Jesus er menneskets eneste vej til Gud.
31. oktober samme år skriver han til biskoppen i Mainz og Magdeburg, hvor han beklager sig over den udbredte afladshandel. Sammen med brevet vedlægger han sine 95 teser, som i et let og jævnt sprog vender sig mod afladshandel. Samtidig slår han teserne op på døren til slotskirken i Wittenberg.
Teserne øger Luthers popularitet blandt befolkningen, mens Vatikanet finder teserne kætterske. Luther bliver befalet at rejse til Rom, men han nægter, og i stedet må han stå skoleret for den pavelige legat Cajetan i Augsburg.
For en fyldt retsal bliver Luther i 1518 opfordret til at trække sine skrifter tilbage. Det nægter han med ordene: Jeg står her, jeg kan ikke andet.
Flere forhør følger, og Luther ender med offentligt at bestride pavens ufejlbarlighed, en udtalelse som medfører en bulle fra paven med trussel om at lyse Luther i band. Men samtidig med, at Luthers skrifter i store dele af Tyskland bliver kastet på bålet og møddingen, brænder Luther selv i offentlighed pavens bulle.
Luther bliver i marts 1521 stillet for rigsdagen i Worms, hvor han forsvarer sine skrifter med det resultat, at hans lære bliver forbudt og han selv bliver gjort fredløs.
Derfor søger han tilflugt i slottet Wartburg, hvor han på blot 11 uger oversætter Det nye Testamente til tysk. Og med den nyopfundne bogtrykkerkunst bliver den første bibel, som folket selv kunne læse, hurtigt udbredt til hele Tyskland og flere nabolande.
Oversættelsen fører til, at bønderne, mod Luthers vilje, griber til våben og gør oprør mod den katolske kirke. Et oprør, som ender i et blodbad.
I 1525 lagde Luther endegyldigt munkekutten og gifter sig med den tidligere nonne Katharina von Bora.
Samtidig truer tyrkerne med at angribe Tyskland og for at kunne koncentrere sig om den fælles fjende, bliver det besluttet at bilægge religionsstriden. I stedet bliver spørgsmålet om trosretning lagt i hænderne på de lokale fyrster. Luthers tilhængere protesterer over den beslutning ved en rigsdag. Den protest er iøvrigt baggrunden for betegnelsen protestanter.
Året efter oplæser Luthers ven Melanchton den første offentlige bekendelse til den protestantiske tro, og i 1532 sikres den protestantiske tros udberedelse ved religionsfreden i Nürnberg.
To år efter offentliggør Luther den første samlede oversættelse af Bibelen, og i 1544 indvies den første protestantiske kirke i Torgau.
Martin Luther døde den 18. februar 1546 i en alder af 62 år. Sammen med sin kone fik han seks børn.
