Prinsesse åbnede sømandskirke på solkysten
SPANIEN – Søndag den 17. oktober åbnede den norske prinsesse Märtha Louise en ny sømandskirke i Torrevieja.
Flere end 1500 personer deltog i gudstjenesten i den lille by på Spaniens sydkyst, og Biskop Ole D. Hagesæther stod for selve indvielsen af kirken.
Efter mange år med stor aktivitet og en række arrangementer i forskellige lejede lokaler, har Torrevieja nu fået en sømandskirke, hvor de omkring 10.000 nordmænd, som bor i området, er mere end velkomne.
Sømandskirken i Torrevieja har fået navnet Prinsesse Märthas kirke, fordi fem millioner svenske kroner blev givet som gave fra Kronprinsesse Märthas kirke i Stockholm i 2000.
Det er en stor glæde for os, at vi kan flytte ind i vores egen kirke. Vi ønsker, at alle, som kommer her, skal finde et hjem langt væk fra hjemmet, sagde sømandspræst Per Christian Solberg ved indvielsen.
– KPK/jeli