Church of Love bruger ikke uetiske metoder

Usande avis-skriverier har bragt en sag om mission blandt asylansøgere op i FolketingetODENSE – Indvandrer-kirken Church of Love i Odense har gennem den sidste uge været i mediernes søgelys.
Anledningen er, at kirken, der er tilsluttet De Danske Pinsekirker og holder til i Pinsekirken i Odense, angiveligt har drevet uetisk mission blandt asylansøgere.

Præst i Church of Love Massoud Fouroozandeh vil ikke stoppe med at missionere blandt muslimske asylansøgere, men han nægter at have brugt uetiske metoder

Ifølge en artikel i gratisavisen Urban den 15. november har repræsentanter fra kirken missioneret på et asylcenter, efter at personalet var gået hjem. Og det er ikke tilladt ifølge reglerne for Røde Kors’ flygtningecentre.
Artiklen fik dagen efter integrationsminister Bertel Haarder til at kalde metoden for „menneskefangst“ og opfordre Røde Kors til at gribe ind for trafikken på asylcentrene.
Samtidig fastslog han, at asylansøgere kan omvende sig til kristendommen for lettere at få asyl. Visse muslimske lande truer nemlig konvertitter, der vender hjem, med dødsstraf.
Sagen er bare, at beskyldningerne ikke er sande.
En lørdag om måneden kører kirken iranere og afghanere i busser fra Aalborg, Århus og København til en gudstjeneste med 300 deltagere i Odense. Men kirken har aldrig samlet nogen op på selve asylcentret, oplyser kirkens præst Massoud Fouroozandeh.
– Vi opsamler altid vores gudstjeneste gæster fra offentlige trafikcentre, som for eksempel busstoppesteder, fastslår han overfor Ritzau.

Ingen eksempler

Kirsten Andersen, der er centerleder for Beredskabsstyrelsens indkvarteringscentre for asylansøgere på Fyn, har undersøgt påstandene uden at finde noget at komme efter.
– Vi har overhovedet ikke haft problemer med Pinsekirken angående mission på vores centre. Vi har tidligere haft problemer med muslimske imamer, mormoner og Jehovas Vidner, men det ligger mere end et år tilbage, siger hun.
I artiklen i Urban medvirker en mand, som inden sagen forsøgte at få Massoud Fouroozandeh til at underskrive en falsk ansøgning om ophold i Danmark. Det afslog præsten, ognoget tyder på, at manden nu prøver at få hævn med usande beskyldninger.
Også Bertel Haarders beskyldninger om, at Church of Love skulle spekulere i at omvende muslimer til den kristne tro, kritiseres fra flere sider.
– Der er intet bevis for, at det skulle gavne en asylsag at konvertere, siger Fouroozandeh, der ikke har hørt, at nogen fra kirken skulle have fået dødsstraf i hjemlandet efter et afslag på asyl.
– Vi gør meget ud af at fortælle asylansøgere og andre om de konsekvenser og den pris, det kan have for dem at lade sig døbe. Men hvis man skulle lade være med at missionere, fordi det har konsekvenser at være en kristen, så var kristendommen ikke kommet ret langt. Det er min pligt som en kristen at missionere, siger Fouroozandeh, der betragter det som et angreb på regligionsfriheden i Danmark, hvis man vil nægte at døbe iranske asylansøgere.

Kræver undskyldning

Også Kristendemokraternes folketingsmedlem Jann Sjursen mener, at asylansøgernes religionsfrihed er truet af ministeren. Derfor har han stillet Haarder to §20-spørgsmål.
Her bedes ministeren om at dokumentere sine påstande mod kirken. Desuden skal Bertel Haarder svare på, om asylansøgere har religionsfrihed, og på, hvilke muligheder de har for at udøve deres religion.
– Ministeren har været lige vel hurtig i denne sag. Når man kommer med så grove udtalelser, må man nødvendigvis have dokumentationen i orden, siger Sjursen og partifællen Bodil Kornbek i en pressemeddelelse.
– Hensynet til Grundlovens religionsfrihed bør altid vægtes højere end hensynet til risikoen for, at nogle asylansøgere omvender sig på skrømt for at sikre sig flygtningestatus og opholdstilladelse i Danmark, skriver de to politikere, som også kræver, at ministeren