Fuld fart på Guds kærlighed i rockermiljøet
Allerede da Kenneth Mannicke gik på efterskole fik han et profetisk budskab om en dag at starte en kristen bikerklub. I dag er han og resten af gruppen Exodus venner med rockermiljøetMon ikke de fleste ville lure lidt en ekstra gang, hvis de blev inviteret til fest hos rockergruppen Bandidos eller Hells Angles – om ikke andet, så i hvert fald møde op med bævende hjerte.
Rygmærket har stor symbolværdi i bikermiljøet. Exodus rygmærke symboliserer Guds sejr over det onde: korset, en dæmon og en engel
Men sådan er det ikke for de tolv medlemmer af den kristne bikerklub Exodus.
Gud har givet dem et kald til at gøre motorcyklen til en nøgle til at komme i kontakt med dem, som de fleste af os kun stifter bekendtskab med gennem pressen. Klubben Exodus vil gerne være venner med rockerne og det er også lykkedes i vid udstrækning. De bliver inviteret på venskabsbesøg og fest i rockerborgene hos Hells Angles, Bandidos og andre bikerklubber i Danmark. De deltager i de forskellige store bikertræf. Og så er de selvfølgelig med til at åbne og lukke Bakken i Dyrehaven ved København, der traditionen tro får besøg af motorcykelentusiaster fra hele landet på forlystelsesparkens to årlige mærkedage.
Men for øvrigt kan medlemmerne af Exodus ikke selv lide at blive kaldt rockere, fordi det har en negativ klang i danskernes øre. De er bikere.
– For os er det ikke negativt. Rockere er vore venner og vi behandler hinanden med stor respekt. Mange tror fejlagtigt, at alle rockere er kriminelle og på en eller måde er på kant med loven. Det er overhovedet ikke tilfældet. Der er mange bikerklubber, hvis medlemmer blot elsker at køre på en Harley og hygger sig med det i en klub, fortæller formanden og initiativtager til Exodus nu 30-årig Kenneth Manniche. Han pointerer i samme åndedrag, at Exodus til gengæld ikke blot er en hyggeklub.
– Exodus er en evangelisationsklub. Men vi møder ikke op på bikertræf og venskabsbesøg for at bombardere de andre med evangeliet og forsøge at trække noget ned over hovedet på dem. Når der er en naturlig lejlighed og en åbenhed, så fortæller vi om Jesus. Vi har fået lov til at vidne og bede for mange. Flere har kontaktet os og bedt om hjælp i deres familieliv. Så tager nogle af os ud til familien og rådgiver og beder for dem.
– Vi har en klar vision om at nå mennesker med evangeliet i dette miljø. Nu er det jo ikke sådan, at det er en Harley motorcykel, der er frelseren. Det er Guds Ord, der skal gøre værket i menneskers liv. Men Harleyen er et redskab, en nøgle for Gud, der åbner døren ind i et miljø, som er anderledes, som behøver budskabet om Guds kærlighed.
– Jesus gik til alle mennesker også de udstødte. Og på mange måder er rockerne også udstødte af samfundet. Men Gud elsker alle mennesker og ønsker at bringe sin kærlighed til alle, pointerer Kenneth.
Han gik i 9. klasse på pinsevækkelsens efterskole i Mariager, da han fik kaldet til at starte en bikerklub. På grund af hans alder, havde han jo ikke engang kørekort, så det kunne synes temmelig uoverskueligt.
– En dame profeterede over mig på et møde, at jeg skulle starte en bikerklub. Det var med bankende hjerte, og mange spørgsmål i hovedet, jeg tog imod budskabet. Jeg spurgte Gud, hvordan i alverden det skulle realiseres. Jeg var glad for det. Jeg har altid elsket motoriserede køretøjer. Men havde ingen begreb om, hvordan det skulle kunne udforme sig.
– I årene efter mødte jeg forskellige mennesker, som jeg delte mine tanker med. Og i 1998 var Exodus en realitet, fortæller Kenneth.
På ungdomsskolen mødte han Lisa, som han i dag er gift med. Hun blev indviet i Kenneths planer, og er i dag ligeså vild med det specielle miljø, som sin mand.
Der er mange uskrevne regler i miljøet. Rygmærket har en stor symbolværdi i miljøet. Der findes en bikerunion, som Hells Angles og Bandidos sidder på. Unionen skal godkende oprettelsen af en ny bikerklub, klubbens rygmærke og medlemmerne skal køre på Harley Davidson.
– Vi behøver ikke menneskers tilladelse, når det er Gud, som har givet os opgaven. Jeg opsøgte Hells Angles hovedkvarter for at fortælle om den nye klub.
– De havde vel aldrig hørt om en kristen bikerklub og skulle lige se os lidt an. Men i dag er de vore bikervenner. Vi er på venskabsbesøg og til fest hos dem dog foregår der visse ting, som Exodus ikke deltager i. For eksempel når det næste punkt i festens program er stripperbesøg.
Nå, nu må I kristne hellere forlade lokalet, det næste er ikke noget for jer, lyder det så fra værterne.
Exodus medlemmer er ikke bange for rockerne. Heller ikke for Bandidos og Hells Angles, som man vel nok kunne forestille sig.
– De ved jo, at vi er kristne og ikke tager parti for hverken den ene eller den anden klub. Vi er kristne og står midt imellem. Men der har da været tilspidsede og ubehagelige situationer.
Exodus er med på bikerstævnerne rundt omkring i Danmark, der samler tusindvis af bikere. Klubben slår et telt op, deler kaffe og den specielfremstillede bikerbibler ud til interesserede.
– På et bikertræf havde vi uvidende slået vores telt op på en anden klubs plads. De blev sure. Men vi gik ind i vores telt, bad sammen og det endte roligt og fredeligt og vores telt fik lov til at stå der.
– Der er i det hele taget meget vrede i miljøet. Derfor er der også udviklet en negativ form for respekt mellem klubberne. Det handler om at trykke andre ned for selv at blive til noget.
– Den magtkamp deltager vi ikke i. Og det ved de. Der kommer mange til os personligt for at snakke. På et træf kom der to bikere ind i teltet, og fortalte de var frafaldne. For år tilbage var de blevet frelst, døbt med Helligånden, men var så faldet tilbage og endt i bikermiljøet.
Det er i sådan en situation, vi har vores mission og det takker vi Gud for.
Kenneth og Lisa vil ikke svare på alle spørgsmål om personer, tider og steder, hvor Exodus færdes.
– Vi har tavshedspligt. Vi respektere den enkelte, og det er ikke vores opgave at fortælle alt. Mennesker i birkermiljøet skal ikke læse noget i en artikel om Exodus, hvor de genkender noget personligt og fortroligt.
Exodus tager også gerne på fængselsbesøg. Foreløbig er det blevet til to gudstjenester i både Anstalten ved Herstedvester og Vridsløselille Statsfængsel.
– Vi kommer selvfølgelig i vores bikertøj. Holder en utraditionelt gudstjeneste med guitar, lovsang og vidnesbyrd i stedet for en egentlig prædiken. Et vidnesbyrd kan alle relatere til, da det fortæller om almindelige menneskers oplevelse med Jesus. Vi taler med den enkelte bagefter og beder for dem, som ønsker det.
– Gud åbner mange døre for os. For hvert et lille frø, der plantes i menneskers hjerte, er der noget for Gud at arbejde med.
– Specielt i vinteråret tager vi ud i kirker og menigheder og deler vores vision. Mange kristne er lidt tvivlsomme over for os. Men når de først har hørt vores budskab er de positive.
Vi har samlet 300.000 kr. ind i forskellige menigheder, til bikerbibelen, der blev udgivet sidste år. Vi har en støttegruppe blandt kristne, som beder og støtter os økonomisk.
– Vi mødtes en gang om ugen og beder sammen året igennem. Der har udviklet sig et godt kammeratskab mellem os. Vi vil gerne have et klubhus. Det hører med til at være en rigtig bikerklub. Så vi har brug for økonomiske midler, siger Kenneth.
