Hjælpekunst

Udsnit fra email-bogen „Hjælpekunst“. Mikael har spurgt Stine, om hun vil med ham i kirke. Hun tør ikke rigtig… endnu.
Fra: Stine Forsberg
Sendt: 3. januar 2003 18:12
Til: Mikael R Andreasen
Emne: Sv:

Hej Mikael.
Kryster-fnidder-fnadder er et skægt ord, men jeg bliver nødt til at indrømme at jeg altså hælder lidt til det selvom du siger jeg ikke må. 🙂
Hmm, det er som om at gud har overrumplet mig. Alt det jeg ikke rigtigt har fundet nogen mening i tidligere, begynder nu nogle gange langsomt at forme sig foran mine øjne som noget rigtigt. Men jeg tøver fordi jeg synes det er nyt og lidt mærkeligt. Det mærkelige består i at jeg har det sådan og ikke synes underligt at jeg pludselig bryder mig om det og gerne sager det, og det har jeg vist skrevet titusind gange for.:-)
Men altså, det jeg føler jeg lige bliver nødt til at have på det rene, er hvorvidt mine bevæggrunde for pludseligt at synes om alt det her er de rigtige. „Et eller andet“ (der nu nærmest personificeres for mig – som noget fejt i øvrigt :-)) siger mig at jeg bliver nødt til at vente lidt fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forholde mig til alle mulige ting. En indvending kunne så være at det ville være en god ide, men det siger „et eller andet“ altså at det ikke er… Jeg tror måske ikke engang (underforstået lige nu naturligvis) at jeg ville kunne tage med og så bare tænke på det som noget du tror på – fordi jeg ville involvere mig selv og mine tanker om så mange ting alt for meget. Og lige nu virker det måske lidt for overvældende. Desværre desværre. (Kryster, tænker jeg så.:-))
Jeg tror ikke rigtigt det fik dig til at komme nærmere hvad leg mente, gjorde det?
Hej hej Stine