Signes stemme går lige til hjertet

Signe Walsøe ser det som et kald at være sanger. Og det mærkes, når hun synger. I tirsdags udkom hendes nye cd Midt i tidenHendes stemme går lige til hjertet. Hun favner både unge og gamle. Og så synger hun både til små familiefester og til store koncertarrangementer. Signe Walsøe er igen aktuel med en ny cd – og vi fik lov til at møde hende i hjemmet i Slagelse.
Signe Walsøes velklingende og naturlige stemme har prydet en hel del lovsangs- og gospel-cd’er gennem tiden. Og sidst har især den ældre generation nydt godt af hendes fortolkning af de gamle danske sange og salmer.

Jo, det er lidt af en berømthed i kristne kredse vi skal besøge, men sådan virker det nu ikke på det lille rødstenshus på Åkjærsgade i Slagelse. Først når vi kommer inden for i den lille stue, hvor et Hornung & Møller flygel fylder godt op i landskabet, og en stak nystrøgne t-shirts med teksten „Himmelsus Børnegospel“ ligger på spisebordet, aner vi, at vi er landet i sangtalentets hjemmebase. Og først når vi kommer ud i den flotte have, der virker meget stor og majestætisk i forhold til huset, er det som om, Signe Walsøe er i sit rette miljø.
Her tilbringer hun meget af sin tid, betror hun deres udsendte. Her henter hun inspiration mellem gospeløvelserne med „Himmelsus“ i den lokale folkekirke og de sanglektioner, hun deler gratis ud til børnene fire dage om ugen.
Her i solskinnet får hun overskud til selv at tænde lys i hjerternes tusmørke rundt omkring i kirker, cafeer og sågar til suppe, steg og is fester. Glæden er det bærende i Signe Walsøes arbejde, og hendes udstråling konkurrerer med solens, mens vi får os en kop kaffe. Manden Kim holder sig inden døre på sin hjemmearbejdsplads, og børn har parret ikke nogen af. Altså lige bortset fra de glade og sprælske sangbørn, som færdes i Kims og Signes hjem.

– Min indgangsvinkel til hele mit sangvirke er et kald, fortæller Signe Walsøe. Hun har fravalgt at have et fast arbejde, og sanglektionerne giver hun gerne børnene gratis.
På spørgsmålet om hvordan hun så kan få økonomien til at hænge sammen, svarer hun ærligt, at „ind imellem er det det rene tilsæt“. Men glæden ved det kan ikke købes for penge.
– Jeg har kun få gange „set skriften på væggen“. Da jeg var 15 år, vidste jeg bare, at min sang skulle bruges for Guds sag. Jeg var ellers frygtelig genert og kunne ikke se, hvordan Gud skulle kunne bruge mig! Men en dag jeg sad på mit værelse og følte mig meget alene, bad jeg desperat: „Gud, hvad vil du bruge mig til?“ Og så slog jeg op i min bibel, og ordene fra salme 47:7-8 slog mig i møde. Der stod „Syng!“ fem gange! Så uden at kende konsekvenserne – jeg klimprede kun lidt på min guitar og turde næsten ikke kigge på folk – sagde jeg ja. Og så begyndte en proces, som er blevet ved lige siden.
– Jeg havde jeg en skolekammerat, Asbjørn Hansen, som spillede fremragende guitar, og vi dannede en trio. Vi fik lov til at komme ud i missionshusene og synge, og jeg fik et soloparti en gang imellem. Asbjørn Hansen er en eminent sangskriver og har leveret hele seks sange til min nye cd.

Signe Walsøe er opvokset i et kristent hjem, men hjemmet var ikke missionsk i snæver forstand.
– Mine forældre havde en utrolig bred berøringsflade med mange missionærvenner fra bl.a. Panama og Papua Ny Guinea. Den første fredag i hver måned havde vi bibeltimer i vores hjem, hvor missionærer, bibellærere eller min far underviste. Det har givet mig en utroligt stor ballast. Mine forældre har altid haft den holdning, at man skulle slutte op om det lokale kirkesamfund, enten det var i folkekirken eller i en frikirke. Vores familie var ikke sådan at sætte i bås. Det er en styrke i dag, for jeg kommer rundt alle steder og nyder det.
Signe Walsøe fik en af sine første rigtige soloptrædener på Fakkelbærernes Bibelskole i Sverige. Da var hun 18 år og havde brug for et sabbatår „for at finde ud af, hvad jeg ville med mit liv“.
– Jeg arbejdede i køkkenet, og folk kunne høre, at jeg sang. Så sagde de: „kom, vi skal lige bruge dig“, og så befandt jeg mig pludselig ved møder, hvor jeg skulle stå alene med min guitar. Jeg var så nervøs. Fingrene ville ikke det, jeg ville. Og min stemme knækkede over.
– Men så var der en stille stemme inden i mig, der sagde: Jeg har givet dig et redskab, og det skal du bruge til min ære.

Denne lille påmindelse er kommet igen hen ad vejen, fortæller Signe Walsøe. Også når hun har flirtet lidt med tanken om at være professionel sanger og synge lidt af hvert.
– Jeg måtte bare komme til den erkendelse, at det var bare ikke mig, siger hun bestemt.
– Jeg har et kald til at forkynde evangeliet, og det vægter jeg meget højt.
– Men jeg vægter lige så meget at møde mennesker, hvor de er. Derfor vil jeg da gerne synge en fædrelandssang eller andet i den lettere genre for at få kontakt med mit publikum.
Og kontakt har hun fået – igen og igen. Både ved små suppe, steg og is fester og til store ”Sange vi aldrig glemmer” arrangementer. Hun er i øvrigt overrasket over, at sidstnævnte har fået så stor succes.
– Det har jeg fået stor respekt for. Da jeg var i England i fire år – efter mit bibelskoleophold i Sverige – blev de gamle hymner vakt til live. Jeg fik kærlighed til de gamle salmer, som ellers ikke rigtig sagde mig noget på dansk.
– Og hvilket brus! „Han er min glæde, Han er min sang!“ synger de, mens hele Aalborghallen er fyldt. Det griner de lidt af på de her kanter, men i Jylland er det i meget høj kurs. Og responsen er overstrømmende, når man kommer ud i forhallen efter sådan et arrangement.
Og det skyldes ikke mindst en glæde over, at nogen griber fat i de gamle sange med gods i, vurderer Signe Walsøe.

Hvad er det overordnede tema på din nye cd?
– Omvendelsen og nåden, men også smerten ved lidelsen her på jorden. Nogle sange bærer måske præg af sortsyn, men omvendt må jeg sige, at som tiden går, synes jeg jo ikke, livet er så nemt – heller ikke kristenlivet. Det skal jeg være den første til at skrive under på.
– Men mange sange har også himlen for øje. Og nogle forestillinger om, hvordan det er i himlen, og som også Bibelen giver nogle ”hints” om.
Der er kun én salme med på Signe Walsøes nye cd, og det er „Hellig, hellig hellig“.
– Den lærte jeg at elske i England, og jeg skulle lige vænne mig til at synge den på dansk. Men den er utrolig smuk. Og stærk.
Men ellers er det den tidligere klassekammerat Asbjørn Hansens sange, der dominerer på cd’en. Signe Walsøe betegner ham som i klasse med Benny Andersen og Johannes Møllehave i digterkunst og er tydeligt stolt af at have ham med på cd’en:
– Han forstår virkelig at benytte sig af det danske sprog. Og at sætte ord på tingene på en meget ærlig måde. Man genkender sig selv, når man lytter. Ja, og så skriver han så herlig frasefrit. Bare han kunne blive mere kendt.

Hvad håber du, der sker med dem, der lytter?
– Det er min bøn, at de får en opmuntring ovenfra. At sangene rammer nogle strenge i det inderste. De handler nemlig meget om de kampe, vi står i som kristne. At vi er mennesker, at vi ikke er fejlfri. Men at Guds nåde leder os på den rette vej.
– Og så har jeg valgt at have nogle direkte forkyndende tekster med, der på hver sin unikke måde rammer evangeliets kerne ind. Det er et „must“!
Signe Walsøe er ikke bange for at virke for frelst:
– Jeg ved, hvad der bor af smuds inden i mig, og jeg kender min kommen til kort. Jo mere tiden går, des mere står det mig for øje. Og jo større bliver nåden for mig. Jeg ved ikke, om det er at være frelst. Men jeg er jo frelst, slutter Signe Walsøe med en latter.
Interviewet er forbi, og ”Himmelsus Børnegospel” venter på hende henne i kirken. Signe Walsøe er meget engageret i det lokale – også som frivillig i byens varmestue.
-Jeg drages mere og mere til mennesker, der har ondt i livet, røber hun på vej ud ad døren. Derfor går hun derned med sin guitar en gang imellem og har da også medvirket ved en kirkekoncert for hjemløse og deres hunde.
Jo, Signe Walsøe favner utroligt bredt. Og hvad kan man ellers, når det at synge er et kald fra Gud.