Julens budskab

Et barn er født os, en søn er os givet!
Hvad betyder det for mig i dag?Det er nu gjort muligt, at en anden overtager ansvaret for dit liv, påtager sig at bære dig gennem hele livet!

Ugens kronikør: Hauge Haugegaard.

Hauge Haugegaard er tidligere statsskovridder på Falster. Han driver nu en mindre plantage ved Helsinge. Han var med til at oprette Kristent Fællesskab i Nordsjælland og var ledende ældsterådsmedlem i 20 år.

Hans navn er Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste
Hans herredømme er stort, og freden er uden ophør!
Dette har Esajas profeteret i det 8.årh.f.Kr. (Es.9:5-6).

Det er lige præcis det, jeg har brug for her og nu, og det er det, verden har brug for.
Tænk, det er os givet —nu er det blot at tage imod det og bruge det i vores hverdag, for det er vores. Gud har givet os sin Søn, for at vi skal erfare Hans nærhed i alle ting i og omkring os.
Gaven fra Gud skal “pakkes ud” i dit og mit liv!

Det var også Esajas, der forkyndte, at jomfruen skulle blive frugtsommelig og føde en søn, som hun skulle give navnet Immanuel = Gud med os (Es.7: 14). Denne søn er Jesus, vores Frelser, der skal blive et lys for folkene, åbne blindes øjne, føre fanger ud af fangehullet.

Det er nyt, siger Esajas, og jeg forkynder det, før det spirer frem! (Es.42:7). Og vi ved i dag, 2000 år efter Kristi fødsel, at det var sandt.
Vi ved, at spiren kom, som et almindeligt lille barn. Vi ved også, at “spiren” har vokset sig stor: til Jesu Kristi menighed ud over hele jorden. “Spiren” bor i os og fylder vores trosliv med alt det, Esajas profeterede om.
Profeten siger, at det er godt budskab for fattige, lægedom til dem, hvis hjerte er knust, ja, han udråber frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede (Es.61:l).
Midt i krigsmørke (borgerkrig mellem Juda og Israel) og som øjenvidne til, at Israel blev udslettet af assyrerne, proklamerer Esajas på Guds vegne: Guds Fred, Guds Lys samt forløsning for alle folk.

Se, det er julebudskabet!
Intet mørke, ingen sorg, ingen bekymring skal få magt over os, fordi der er en udgang af det alt sammen, der er et håb forude: Kristus, som kom, gav os del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede Søns rige. Der, hvor Han i alle ting er den første (Kol. brev. 1:13,18).

Juleevangeliet i Lukas ev. kap. 2 er beretningen om opfyldelsen af Esajas-profetierne.

Påskeevangeliet er beretningen om, hvordan forsoningen, forløsningen og freden for dig og mig blev muliggjort: Der blev stiftet fred for os ved blodet på korset (Kol.br. 1:20).

Esajas profeterede altså om Frelserens komme, men han profeterede også om Frelserens opfyldelse af fredspagten med Gud: “Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred. Ved Hans sår blev vi helbredt.” (Es.53:5).
Så meget kostede genoprettelsesplanen vores Far i himlen: Han gav sin Søn hen til lidelse og død — det var Herrens vilje at knuse Ham (Es.53:10) for at Herrens vilje kunne lykkes ved Ham!
Tænk, at det var Guds vilje, at det også skulle lykkes for mig at blive forligt med Gud. I min forligelse, der kostede Ham lidelse, så Han lys.
Altså i mit liv med Jesus ser Han lys —jeg er en del af Hans mættelse! (Es.53:11).
Hvor er det udfordrende og alvorligt: Mætter mit liv med Jesus virkelig Ham? Er jeg virkelig løn for Hans smerte?
Det sætter mit liv i et helt nyt perspektiv!
Det er et kongeligt kald til dig og til mig. På den måde bliver juleevangeliet ikke sødme og romantik, men til stille undren og alvorlig hengivelse.

For mig Han levede
For mig Han døde
For mig Han opstod

Jeg får del i Hans herlighed – Hans nåde er mig nok!

Der er derfor al grund til at ønske hinanden: Glædelig Jul!