Ud af religiøs forvirring

De to sidste bøger i Joyners serie „Sådan overvinder du …“ er udkommetSå er de sidste to bøger i serien „Sådan overvinder du åndelige fæstningsværker“ på gaden. Rick Joyner, der af mange beundres for sin profetiske skarphed, sætter denne gang fokus på forvirring og religiøsitet.
Sidstnævnte skal ikke forstås som menneskets religiøse instinkt generelt, men den kunstige, yderlige og hule religiøsitet, som kun hviler på menneskets egne præstationer.
Joyner fastslår, at denne erstatningsreligiøsitet er en ond ånd i bogen Sådan overvinder du religiøsitet:
„En religiøs ånd er en dæmon, som ønsker at erstatte Helligåndens kraft i vore liv med religiøs aktivitet … Den føjer ikke noget til livet og kraften i kirken, den giver blot næring til menneskets stolthed.“
Og stolthed er sammen med frygt de to præmisser, denne religiøsitet bygger på. Vi præsterer enten for at vise os frem eller dække os til.

Gode tjeklister

Det mest værdifulde i bogen er efter min mening to lister: 25 kendetegn på en religiøs ånd, fx „at være ude af stand til at modtage irettesættelse, især fra dem, som man anser for at være mindre åndelige end en selv“. Og ti råd til at blive fri af den religiøse ånd, bl.a. at „stræbe efter at vende sin kritik til forbøn“.
Sådan overvinder du forvirring er knap så systematisk opbygget. Men ikke desto mindre rummer den mange rammende sætninger. Forvirring er i Joyners begrebsverden en mental tåge, der hindrer koncentration og kontakt med omverdenen. Ord som „Tag dig sammen, mand!“ og „Få lidt søvn“ hjælper ikke her, da det igen er en dæmon, som står bag værket. Kapitel 3 har en meget rammende overskrift: „Djævelens kompleksitet kontra enkelheden i hengivelsen til Kristus“. Det slår hovedet på sømmet. Sjælefjendens u-standselige indvendinger og spørgsmålstegn gør tilværelsen stadig mere kompliceret. I kontrast hertil er Bibelens budskab enkelt. Det handler om to bud, at elske Gud og næsten. Og Bibelens 66 bøger, skrevet af 40 forskellige forfattere over en periode på 1600 år, kan rummes i et vers: „Thi således elskede Gud verden…“

Kan de skabe frygt?

Det eneste minus ved hele Rick Joyners serie er, at læseren kan blive problemfoku-seret. Ved at fokusere på så meget, der kan gå galt, er der netop en risiko for, at det går galt. At læseren frygter dæmo-nernes indvirkning så meget, at han lukker op for dem.
Men ellers: modigt at gå så skarpt til værks med så kontroversielle emner.

Rick Joyner:
Sådan overvinder du…
…religiøsitet
…forvirring
50 kr. pr. bog
Lychnos, Kildens Forlag