Et mareridt på SKI
Skiløb er for nordmænd med dødsforagt og hang til knuste knogler. Glem alt om røde kinder, alpeidyl og følelsen af frihed på vej ned over pisterne. Virkeligheden er kold og livsfarlig. Alt andet er rejsebranchens usle forsøg på at narre penge op af lommerne på dig.De overbevisninger har været mejslet ind i min bevidsthed, siden jeg for to år siden, Gud ske lov, vendte helskindet hjem efter ti dage på ski i de franske alper.
– Kom nu, du bliver bidt af det, lokkede velmenende venner og skubbede ihærdigt bagpå. Og således spændt steg jeg ud under de forjættede hvide tinder efter at have siddet 24 timer krøllet sammen i et bussæde.
– Novice, fremstammede jeg og fik et par af de brede ski.
Turen til skiudlejningen skulle være en formssag, lovede de garvede skiløbere på turen.
– Og støvler størrelse 47 – måske 48, tilføjede jeg og fik straks den lille franskmand til at kaste imponerende blikke ned på mine platfødder. Se det var en udfordring.
Efter en tur på lageret kom han tilbage med et par i størrelse 46. De største støvler i Alperne, påstod han.
Nu burde jeg nok have luret, at jeg ganske enkelt ikke var skabt til skisport. Jeg skulle have leveret skiene tilbage og set frem mod ti dage i selskab med gode bøger og varme alpedrikke. Men nej, med bøjede tæer i for små støvler og konstant krydsede ski, kom jeg mirakuløst ombord i liften og ankom på en bjergtinde med det gamle visdomsord i klar erindring: Ned skal du nok komme, spørgsmålet er bare hvordan.
Og ned kom jeg. Ikke på en grøn begynderbakke, men på en lodret, puklet rød piste. I tåge og tusmørke.
I bedste pløjestil og med bagen i position til en endefuld blev de første pukler tilbagelagt, men derefter led selvværdet det ene knæk efter det andet. 24 gange måtte jeg smage på sneen, og havde det ikke været for de venner, som havde lokket mig ud i uføret, havde jeg sikkert endnu ligget på en alpetop og ventet på en hund med tønde om halsen.
– Du kunne da ligeså godt prøve én af de sjove bakker først som sidst, grinede én af mine følgesvende.
Havde jeg kunnet nå ham uden at falde, havde han fået én med staven.
