Muslimsk narkobagmand mødte Jesus i fængslet
Den 13. juni 1999 klappede fælden for narkobagmanden Muhammed Piroz.
Trods tre et halvt års fængselsstraf kalder han det i dag for en god fælde, hvor han blev kristenI 1985 flygtede 20-årige Muhammed Piroz på falsk pas til Tyrkiet og videre til Danmark. Den unge mand blev politisk forfulgt af ayatollah Khomeinis strenge præstestyre i Iran. Efter et fængselsophold på otte dage, hvor han blev pisket på hænder og ryg, flygtede han til Danmark.
Muhammed Piroz blev tilsyneladende velintegreret i Danmark. Han blev dansk gift, fik arbejde og uddannede sig til elektronik-tekniker. Men midt i 1990erne kom han ind i det kriminelle miljø, og i løbet af få år gik det helt skævt.
Da Muhammed den 13. juni 1999 var på vej ned ad trapperne efter et besøg hos en kæreste, stod politiet og ventede på gaden, og han blev anholdt og sigtet for organiseret handel med narkotika.
Derhjemme i lejligheden i Valby sad hans kone Dorthe og parrets tre børn. Hun havde holdt ud trods Muhammeds kriminalitet, narkotikamisbrug og utroskab.
Muhammed blev kørt til Sønderborg Arresthus, og dér skete noget totalt uventet for den muslimske narkobagmand, kun få timer efter han blev låst inde i fængselscellen. Derfor tog han senere navneforandring fra Muhammed til Petrus.
– Jeg har altid været voldelig, men jeg havde aldrig været kriminel, indtil jeg fik en ven, der fik mig med ind i det forkerte miljø. Jeg fik også hurtigt selv et narkomisbrug og kunne visse dage bruge for over to tusinde kroner kokain om dagen. Andre dage tog jeg ikke noget.
Til at begynde med syntes jeg blot, det kriminelle var spændene. Jeg kunne ikke se det forkerte i det. Hvis jeg ikke gjorde det, ville en anden blot tage min plads, tænkte jeg.
– Men da jeg kom i fængsel, brød jeg sammen. Jeg begyndte at græde og råbe til Gud. 14 dage inden havde jeg to gange drømt om Jesus. Jeg syntes, det var mærkeligt, for jeg regnede ikke kristendommen for noget. Jeg har aldrig været rettroende muslim. Ayatollah Khomeinis præstestyre var rædselsfuldt, men jeg var muslim og absolut ikke på nogen måde kristen.
– Men da jeg lå på min seng den første aften, tegnede jeg impulsivt et kors på væggen. Jeg blev lidt forskrækket, tænkte over det, men oplevede det som et indre kald. Jeg fik lyst til at læse i Bibelen.
Jeg bad fangevogteren om at få en bibel. Han spurgte: hvorfor det, du er jo muslim?
– I nattens løb læste jeg de fire evangelier. Bogstaverne blev levende for mig på en ubeskrivelig måde. Jeg så det hele visuelt i levende billeder. Det gjorde dybt indtryk på mig.
Næste morgen sagde jeg til en anden fange, der var sigøjner, at jeg troede, jeg var blevet kristen, fortæller Petrus, der i løbet af de følgende tre dage læste hele Det Nye Testamente.
– Det var som om, noget blev taget ud af mit hjerte. Vreden og aggressionerne var på én gang væk. Gud viste mig alle mine fejltagelser ned til mindste detalje. For første gang angrede jeg og bad Gud om tilgivelse. Efter otte dage besluttede jeg at fortælle politiet alt.
– Mens jeg sad i Sønderborg arrest kom en mand fra Apostolsk Kirke på fængselsmission og spillede og sang lovsang. På den måde fik jeg kontakt med kirken, som har hjulpet Dorthe og mig utrolig meget. En af præsterne besøgte mig flere gange, da jeg blev overflyttet til Vestre Fængsel. Tre præster var med i landsretten i Odense, da jeg fik min dom på tre et halvt års fængsel. Jeg sad varetægtsfængslet i 22 måneder. De sidste syv måneder blev jeg overflyttet til det åbne fængsel i Jyderup. Jeg fik arbejde på en virksomhed, hvor direktøren er fra Apostolsk Kirke, og overnattede så i fængslet i de syv måneder, fortæller Petrus Piroz.
Petrus er en ivrig evangelist, der fortæller alt og alle om Jesus. Allerede i Vestre Fængsel blev der sat en mindre vækkelse i gang. Fængselspræsten Peter Walin begyndte at holde bibelundervisning for de ansatte.
– Det er hårdkogte kriminelle i Vestre Fængsel, men omkring 20 indsatte deltog i bibelstudierne. Flere af dem tog imod Jesus. Nogle af dem har jeg stadigvæk kontakt med, efter de er kommet ud af fængslet.
– Jeg var jo lykkelig, fordi jeg havde fået Guds kraft i mit hjerte, og det gav mig overskuddet til at være venlig overfor mine medfanger og personalet. Jeg opmuntrede de andre og gav gerne et kram. Men mange troede, det var skuespil, de betragtede mig stadigvæk som muslim.
– De forstod ikke, at en muslim pludselig kunne konvertere til kristendom og opføre sig ordentlig og ikke være grov og voldelig.
I landsretten i Odense blev der også tumulter, da dommen faldt. Der var over 25 betjente i og uden for retssalen. Seks bagmænd i narkosagen blev dømt. Alle var udlændinge og muslimer. Tre af dem fik 12 års fængsel, to fik ni år, men jeg fik tre et halvt år – det sidste var et mirakel for mig. Tre af dem råbte og skreg ad dommerne, at det bare var fordi, jeg var blevet kristen, jeg kun fik tre et halvt års fængsel, fortæller Petrus.
For at vise omverdenen at hans kristne tro var seriøs, tog han efter løsladelsen navneforandring fra Muhammed til Petrus.
– I følge Koranen er det en stor synd, men jeg er ikke længere under Koranens lov, jeg er under Guds lov. Islam er antikrist, hadefuld og vred. Kristendommen er nåde og kærlighed. Koranen taler om tand for tand. Jesus taler om at elske sine fjender.
Muslimernes hensigt er at overtage verden. Hvis de kunne, ville de slå alle kristne ihjel. Også i Danmark. Det er kun et spørgsmål om antal. Derfor får mange muslimer også mange børn. De vil formere sig og erobre magten. Ligesom præstestyret i Iran, mener Petrus Piroz.
I familien Piroz er tingene også forandret. I dag har Petrus job som alt-mulig-mand i virksomheden, han begyndte i, mens han var i åbent fængsel. Ved siden af arbejder han som dekoratør. Der er også kommet familieforøgelse, og Dorthe er begyndt at uddanne sig og har lige taget 8. klasses eksamen. Børnenes daglige trivsel og karakterer i skolen er steget, efter familien har fået Gud med i hverdag.
– Jeg har bedt Dorthe om tilgivelse mange gange, efter jeg er blevet kristen. Hun har været kørt helt ned psykisk. Vores ægteskab har været tæt på skilsmisse mange gange. Men hun har været utrolig tilgivende og kærlig overfor mig. Det er jeg hende dybt taknemlig for. Apostolsk Kirke i Valby tog sig meget af hende og børnene, mens jeg sad inde. Hjalp hende også med børnepasning og rengøring. Vi er alle taknemlige for det, Gud og mennesker har gjort for os, siger Petrus i dag.
