Rift om pladserne

Politikerne beskyldes i disse dage for at klæbe til taburetterne, hattedamer og unge knøse slås om sæderne i bussen, og der er rift om de dyre pladser, når landsholdet spiller bold i Parken, eller Mærsk McKinney Møller indvier sin nye opera. Selv i kirken hører man vante kirkegængere brøste sig af at være dem, der slider på kirkebænkene. I modsætning til den ugudelige nabo, der kun kommer i Guds hus til jul.
På den anden side ønsker de færreste af os at bytte plads med den hjemløse på bænken. Eller ham, der sidder i fængsel. Og de fleste fodboldspillere vil betakke sig for prædikatet bænkevarmer. Og så er der jo alle dem, der sidder på magten, flæsket eller pengekassen.

Man skal tænke sig om, inden man placerer sin bagdel. Ve den, der sætter sig på den forkerte plads i biografen. Den, der springer over i køen eller snupper patriarkens plads ved middagsbordet. Og arme den, der kommer til at sætte sig ved siden af klassens tykke dreng eller kollegaen, som ingen bryder sig om. Også Bibelen taler om siddepladser. Om bryllupsgæster, som havde sat sig til højbords og blev bedt om at rykke længere tilbage. Og om folk, som havde placeret sig for ydmygt og blev bedt om at sætte sig på en mere fornem plads. Og så var der jo disciplene, som kom til at diskutere, hvem af dem der skulle sidde ved siden af Jesus i himmelen.
Måske skulle man helst lade helt være med at sætte sig. På den anden side kan man hurtigt komme til at ligge, som man har redt. Til at jokke i spinaten eller stå i lort til halsen.

Ikke underligt, at mange har vanskeligt ved at finde deres plads i livet, for uanset hvor eller hvordan man placerer sig, er det tilsyneladende forkert.
Heldigvis taler Bibelen ikke kun om mennsker, der sætter sig forkert. Den taler også om, at der er pladser til alle.
Inden Jesus forlod jorden, gjorde han det klart, at han ville gå bort og gøre en plads rede til os. Ikke en hvilken som helst plads, men en plads på den nye jord, tæt på Gud. På den nye jord behøver vi ikke at slås om pladserne, for der er gode pladser til alle.

Med det i tankerne skulle vi, der mener at sidde på de rigtige pladser og bænke i livet, måske overveje at lette os eller rykke sammen, så der også bliver et polstret sæde til dem, som her på jorden må sidde, hvor ingen andre vil.