Så hjælp mig dog

For et par dage siden lånte jeg en bil, da jeg skulle køre til Brædstrup. Bilen var parkeret mellem to andre biler med, hvad der føltes som max. 20 cm til hver kofanger. Mine største succesoplevelser med parallelparkeringer havde jeg, da jeg tog kørekort, og det er efterhånden flere år siden. Siden da har jeg ikke rigtig haft brug for at parkere tæt, fordi jeg boede på landet.
I denne situation skulle jeg godt nok ikke parkere, men alligevel forsøge at rokke bilen fri af de andre køretøjer. Jeg har kørt én gang før i Århus, mens jeg har boet her, så jeg føler mig stadig lidt grøn. Ikke nok med, at bilerne stod tæt, men vejen skråner også voldsomt. Derfor holdt jeg godt fast i håndbremsen, mens jeg satte bilen i bakgear og trykkede hårdt på speederen.

Motoren arbejdede hårdt, og jeg bad hårdt om, at jeg måtte komme ud. Imens kiggede jeg hurtigt ud ad ruderne for at se, om nogen overværede det pinlige optrin. Det er ikke så svært at bede, når man har brug for hjælp. Det kan dog godt være lidt sværere at huske at sige tak for det. Jeg har tit brug for hjælp til alt muligt: „Hjælp mig til at nå toget -måske kan du lade det være forsinket?“, „Jeg kan virkelig ikke komme op, hjælp mig!“, „Vil du ikke sørge for at jeg finder en super god gave til den her person?“, „Hjælp mig til at huske at ringe til ham her!“ og „Sørg for, at det må gå godt, når jeg skal det her!“
Jeg tror måske ordet „hjælp“ er et af Guds mest velkendte ord… Men på den anden side; hvis ikke Han kan hjælpe, hvem kan så?!

Det er meget vigtigt som kristen at sætte sig ned for at bede og læse i Bibelen. Men tænk, hvis det bliver ved det? Hvis jeg sidder en halv time hver dag og bruger tid med Gud, så er det godt, men det skulle gerne fortsætte i løbet af dagen. Ellers er det ligesom at gå i kirke om søndagen og glemme Gud de andre seks dage. Paulus i Bibelen taler om, at vi skal bede uophørligt. Vi må altid kunne sende tanker og bønner til Gud. Faktisk burde der ikke være situationer i løbet af dagen, hvor vi føler, at vi ikke kan gøre det. For hvad er det så for situationer? Hvis ikke Gud kan være med, så skal vi heller ikke selv være der.

Det er ikke nemt at huske på Gud i løbet af dagen, men man kan øve sig. En klog mand sagde engang til mig, at jeg hellere skulle takke Gud for, at jeg kom i tanke om Ham i stedet for at blive irriteret over, at jeg glemte Ham. Det er en god idé at starte med.
Hvis nogen spørger mig om at huske at bede for noget, så prøver jeg med det samme at sende en bøn af sted til Gud. Jeg glemmer nemlig ret hurtigt, at jeg har lovet at bede for noget. Ikke så fedt… Men det er vigtigt at kunne sende enkle tanker og bønner til Gud i alle situationer. Jeg ved ikke, om det var mest Guds hjælp eller min egen indsats, der hjalp. Men pludselig kom jeg fri af de to andre biler. Jeg trillede ned ad bakken uden at trykke på speederen, mens jeg sendte en hurtig tak op. Man ved jo aldrig, hvornår man igen får brug for hjælp…