Forkert at skilles eller forkert at giftes?

50% bliver skilt hører vi. Det er 50% for mange mener nogen. Men er det altid rigtigt at bevare et ægteskab?
Nu har vi i Kristeligt Dagblad og Udfordringen læst igen og igen om de mange skilsmisser. Hvad har kirken gjort?
Tilsyneladende ikke meget andet end at beklage.
Der var i Udfordringen d. 10/2 et udspil fra Mie og Leif Johanson om førægteskabelig rådgivning. Det er en fremragende idé. Jeg mener dog bare ikke, at det skal være frivilligt. Som ung tror man, at man nok skal klare den – og heldigvis, men netop derfor søger man ikke vejledningen frivilligt, for det er vel kun for de andre, at det går galt… Men for alt for mange går det alligevel galt. Hvornår vågner kirken op? Der findes i andre lande mange kirker, hvor der forud for vielsen skal finde flere samtaler sted med præsten, for at et bryllup kan komme på tale. Der skal tales om opgavefordeling, økonomi, børn, motiv for ægteskab, roller, personlighedstyper, hvilke styrker og svagheder man ser hos den anden… Det har to formål: At de to, der vil giftes ,bliver mere afklaret, og at præsten kan anbefale eller fraråde et ægteskab på nuværende tidspunkt.
For der er et spørgsmål, vi ikke rigtig tør røre: Kan det tænkes, at nogen bliver gift med den forkerte?
Hvis ja, må kirken I præsterne, have mod til at fraråde et ægteskab eller sætte et par i tænkeboks, hvor alle faresignaler lyser.
Specielt til den del af kirken, der har store forbehold for fraskilte og gengifte må vi forvente en større indsats før et bryllup. Er det en alvorlig synd at skilles, er det også en alvorlig synd at lade sig gifte med en, man i virkeligheden ikke elsker. Her er præsten en vigtig brik, da han er den eneste, man skal snakke med for at få en kirkelig vielse.

Henrik Søndergaard
Kløvervej 31, 3. Th.
6000 Kolding