Apostolsk Kirke planter nu en kirke i Rødekro
New zealandsk-dansk ægtepar står bagRØDEKRO – Conny og John Herd er i gang med at plante en ny frikirke under Apostolsk Kirke i Rødekro i Sønderjylland.
John har tidligere arbejdet fem år i København for Ungdom Med Opgave. Her stod han også for indsatsen i Bulgarien og Rusland. Han var også med til at plante en menighed ud fra Citykirken i Tåstrup på Vesterbro. Bagefter rejste han og Conny til Wellington i New Zealand, hvor han var præst i en apostolsk menighed.
Conny (Søndergaard) kommer selv fra Rødekro, og da familien – som omfatter Thomas på 6 år og Catherine på 4 år – i sommers var på besøg, besluttede de at flytte til Danmark.
Menigheden bliver en udplantning fra Apostolsk Kirke i Kolding, men ikke bestemt ovenfra. Der er en kernegruppe i Rødekro, som selv har fået idéen.
Henri.