Inge Berntsen beder også for syge

Hun blev ikke selv helbredt, men måtte gennem en operation for kræft. Men det forberedte hende på at hjælpe andre gennem forbøn, og mange bliver helbredt Inge Berntsen er mest kendt for at være gift med helbredelses-prædikant Hans Berntsen. Men de senere år er Inge kommet mere i forgrunden.
Vi møder parret på et møde i Haderslev, hvor Inge først fortæller om deres seneste tur til Fillippinerne, hvor de jævnligt tager til på en kombineret missions- og grupperejse, som der er rift om at komme med på fra Danmark. Næste rejse er fyldt op, så de har planlagt endnu en i foråret.
De tager også til Grønland og til Ukraine, hvor de støtter et børnehospital. Og selv om ukrainerne er glade for den økonomiske støtte, så vil de først og fremmest gerne have forbøn. Sidste gang blev intensiv-afdelingen faktisk tømt ved helbredende forbøn…!
På mødet i Haderslev holder Hans Berntsen en af sine afslappede og humoristiske prædikener, hvor han får pillet al falsk religiøsitet ud, så de fremmødte kirkefremmede danskere ikke går glip af hjælpen på grund af fordomme.
I tyve år har Hans og Inge nu bedt for syge, og tusinder af danskere kan fortælle om, at de blev helbredt. Også via tv og radio er det sket.
Under talen opfordrer Hans på sin uformelle måde deltagerne til at tage imod Jesus og få deres navne „indskrevet i himlens edb-system“. Og mange tager faktisk imod.
Derefter stiller han og Inge sig op i hver side af lokalet, og de fleste går straks op for at blive bedt for. Den ene rygskade efter den anden bliver helbredt – så let som at klø sig i nakken.
Inge tager ligesom Hans ofte fat i de syges ben, og mens vi ser på, vokser det ene ben en centimeter eller to. Det er svært at forstå, men de syge udbryder bagefter undrende, at nu gør det ikke længere ondt i ryggen, benet eller hovedet. En skeptisk kvinde ser på, mens hendes søn eller svigersøn bliver helbredt, og da det sker, overgiver hun sig og sætter sig også i stolen. Et minut senere er hun også helbredt. Efter at hun flere gange har sagt „Det kan da ikke være rigtigt…?“ omfavner hun bevæget sin familie, og tårerne får frit løb.
Guds kraft virker lige så vidunderligt gennem Inge som gennem Hans.
Men før Inge fik sin tjeneste, måtte hun igennem tre skelsættende oplevelser:

Inge fik en depression som helt ung, mens Hans gjorde lynkarriere, blandt andet som direktør allerede som 26-årig for Bilka i Aalborg og senere for lavprisvarehuset Indkøb, der senere blev til Obs! Senere blev han Volvo-direktør.
Mens de bor på Sjælland i slutningen af 1960’erne, må Inge sygemeldes og får kraftig medicin, men de forskellige medicinkure hjælper ikke.
Så sker noget overnaturligt:

– En morgen lå jeg i min seng og havde det rigtigt dårligt – for det er altid om morgenen, man har det værst. Men da så jeg Jesus komme ind i soveværelset og hen imod min seng.
Jeg så hans hvide skikkelse. Ansigtet var sløret, men jeg så de draperede ærmer, snoren, han havde om livet og kvasten, der hang ned langs siden, fortæller hun.
Ligesom i et billede oplever Inge sig selv krybe hen til Jesus, ligesom den syge kvinde i Lukas evangeliet 8:43, der „blot ville røre ved kvasten af hans kappe,“ for så tror hun, at hun vil blive helbredt.
– Sådan fik jeg lov at røre ved kvasten, og der udgik en kraft, og jeg blev frisk, husker Inge.
Hun gik dagen efter til lægen for at få aftrappet pillerne. Lægen kunne godt se, der var sket noget, så han gik med til en nedtrapning, og i løbet af kun en måned var Inge ude af behandlingen og fuldstændig helbredt for sin depression.
– Og jeg har aldrig siden mærket til noget som helst i den retning, fortæller Inge, som et halvt år efter fik børnene Charlotte og to år senere Thomas.

Da Inge og Hans i sommeren 1980 holdt sommerferie i Frankrig med deres børn, skete en frygtelig ulykke:
– En tankvogn med 32 tons kørte ind bag i vores campingvogn, fordi chaufføren var faldet i søvn. Vi blev skubbet 200 meter og ramte autoværnet i den modsatte side. Børnene skreg heldigvis, så jeg vidste, at de ikke var døde. Ulykken skete på en viadukt og jeg tænkte: Bare vi ikke kommer ud over kanten.
Selv om bilen var totalskadet, kunne vi alle kravle ud af bilen, fortæller Inge, der er overbevist om, at det var Gud, der bevarede alle uskadte.

Blandt de ting, som er spredt ud over kørebanen, finder de et lommetestamente. Inges øjne falder på Markus 13:33,
„Pas på, vær årvågne. For I ved ikke, hvornår tiden er inde. Det er ligesom med en mand, der skulle rejse til udlandet…“
– Det passede på os. Vi vidste, det var Gud, der kaldte, og vi vidste, der skulle prioriteres om i vores liv. Karrieren havde fået for meget plads.
Vi begyndte at gå mere i kirke. Hver dag bad vi og læste i Bibelen for at få kontakt med Gud og få vejledning.
Jeg mødte en pige, som blev min bede-partner. Det kan jeg anbefale. Det er godt at bede sammen med nogen.
Vi mødte nogle kristne, som havde noget, vi manglede. Det var Helligånden, og vi bad dem om at bede for os.
Da de lagde hænderne på os, var det, som om en varm strøm gik ned gennem os, husker Inge. Senere profeterede en norsk prædikant på Brovst Hotel, at Inge og Hans skulle bede for mange syge.
Sådan gik det også. De begyndte at holde møder, og til de første kom der 1600. Mange blev helbredt og mange begyndte at tro.
– Første gang, vi så et ben vokse ud, var i 1981, og det gjorde et stærkt indtryk på os.

Men Inge fik kræft.
– Da lægen sagde det, føltes det, som om han var langt væk.
Om aftenen havde vi et møde, og mens vi bad, så jeg et lys, som blev kraftigere – ligesom når man kigger ind i en billygte. Pludselig faldt jeg om.
Jeg vidste, at Gud havde gjort noget. Den aften gav Gud mig kraft til at gå igennem det, der kom. Jeg blev mindet om Esajas 43, hvor der står „når du går gennem vande, er jeg med dig, når du går gennem ilden, skal den ikke svide dig“.
Jeg fik en vidunderlig tryghed, selv om jeg måtte gå igennem noget.
Jeg skulle oplæres. Når man beder for syge og taler med dem, er det lettere at forstå, når man selv er gået igennem noget. Så ved man også, hvor der er hjælp at få. „Han er al trøstens Gud, som trøster os – så vi kan trøste andre.“
Slagmarken er i vore tanker. Når vi bliver angrebet skal vi læse og bede – og vi skal give Guds ord ret – så må modstanderen vige fra os.

Inge var indlagt syv gange på 1½ år, var under narkose seks gange, måtte ligge i timevis under i alt 26 strålebehandlinger. Men under det hele kunne hun synge lovsang, mens hun lå på hospitalet.
– Det var svært for Hans. Vi havde selv oplevet andre blive helbredt for kræft, så vi troede, at Gud også ville helbrede mig. I sådanne situationer må vi holde fast i Gud.
Inges blodprocent kom helt ned på det halve – 4,5. Men hun så på Jesus og læste Salme 23: Herrren er min hyrde…
– Jeg kom utrolig nemt gennem den store operation. Jeg kørte selv i min bil til strålebehandling. Jeg fik ingen smertestillende piller.
En dag ringede en dame, som gerne ville have forbøn, fordi hun havde blod i urinen. Jeg havde selv samme problem, men jeg bad for hende, og vi fik hjælp – begge to.

– Vi har oplevet, at blinde er kommet til at se, at døve hører, og lamme går. Alt det, som Bibelen fortæller om, bekræfter Gud ved at lade det ske igen.
Det er den samme kraft.
Men det største er at få sit navn indskrevet i Livets Bog, det vil sige at få Jesus ind i sit hjerte. Han er for dig.
Vi er alle lige dyrebare for ham. Vi skal ikke ligne hinanden. Vi er perler, og sammen danner vi et dejligt smykke.