Jeg hader køer
… altså ikke de brogede med mælken. Det er de lange og langsomme i supermarkedet, jeg særligt foragter.Jeg har netop stillet mig i Bilkas længste kø med 11 varer i vognen, en for meget til Quick-kassen. Af én eller anden grund placerer jeg mig altid i de længste og langsomste. Og dem, som har en kassemedarbejder med skiltet Ny i job for enden. Altid er der en eller anden klovn foran, der har en femmer for lidt til at kunne betale. Eller som har glemt sin pin-kode. Eller tømmer sin tegnebog med 19 25-ører udover gulvet. Én, som har taget ni æbler, selv om tilbudet gik på 10. Én, som finder ud af, at der er hul på letmælken, eller at rullepølsen er over sidste salgsdato. Eller værst af alt: Én, der har gået i klasse med kassemedarbejderen og ikke har set vedkommende i 10 år.
Jeg hader det, og jeg bliver så inderligt arrig hver gang, at jeg må klamre mig til indkøbsvognen og kile tungen fast mellem fortænderne for ikke at gøre eller sige noget, jeg fortryder bagefter. Og der er hverken tale om sund vrede eller hellig harme. Det er den beskidte og syndige af slagsen, der ikke er spor rationel. Jeg burde nok være flinkere til at bede om tilgivelse, når jeg alligevel står bagest i køen og koger.
Måske skulle jeg bare tage køkulturen mindre alvorlig. De gamle damer og teenagerne snyder sig alligevel altid foran. Og hvem kan finde på at skælde en høftlig ung mand ud, der lister foran med indkøbsvognen, mens han løfter på hatten og siger: God dag, fru Jensen – dejligt vejr i dag? Nej vel!
Selv Jesus tog pænt imod dem, der sneg sig ind foran, når bare de gjorde det af et godt hjerte. Han belønnede dem faktisk. Tænk bare på de fire mænd, der trodsede folkemasserne og firede deres lamme ven ned gennem taget. Den lamme blev helbredt, og de fire snydere fik ros for deres store tro.
Jeg er nu kun nummer to i kassekøen Og indtil videre er eksplosionen afværget. Lige indtil pigen ved kassen bliver kaldt over samtaleanlægget: Mette, luk kassen, du har fri. Og Mette stiller fluks det lille LUKKET-skilt på kassebåndet foran mig.
Så er det, at jeg smiler påtaget venligt, ønsker Mette fra kasse syv en god weekend. Og leder efter et eller andet solidt at sparke til.
