Kristen arabisk islamekspert:
– Lad os inspirere af Bibelens syn på fremmede

Det er ikke uden grund, at Chawkat Moucarry betragtes som en af de betydeligste kristne islamkendere med mellemøstlig baggrund bosat i Europa.

Chawkat Moucarry var sidste weekend hovedtaler på Tværkulturelt Centers forårskonference i København

Med en opvækst i et fordomsfrit kristent hjem i Syrien, en teologisk doktorgrad fra Sorbonne Universitet i Paris, hvor han skrev afhandling om forsoning og tilgivelse i islam og kristendommen, og mange års praktiske erfaringer som islamsekretær i den kristne studenterorganisation IFES, er hans viden om islam og muslimer så omfattende og nuanceret, at han somme tider bliver spurgt, om han er muslim.
– I Vesten er mange kun vant til at høre islam og muslimer omtalt negativt og fordomsfuldt. Derfor opfattes faktuel information om islam og forsøg på at give indblik i, hvordan tingene ser ud fra den anden side, ofte som forsvar for islam, siger Chawkat Moucarry, der til daglig er lektor i islamiske studier ved den tværkirkelige missionshøjskole All Nations Christian College i Storbritannien, hvor han også underviser i samfundsaktuelle emner som fordomme, diskrimination og etik i relation til indvandring, racisme og kvinders ligestilling.
– Faktaviden om islam og religionsmødet er ikke nok. Hvis vi vil nå mennesker fra andre kulturer med evangeliet, er det nødvendigt at tage fat om dybereliggende spørgsmål som fordomme og diskrimination. Hvis vores holdninger til muslimer ikke er præget af kærlighed, kan vi godt glemme alt om mission, siger Chawkat Moucarry, der mener, at kurser om fordomme og diskrimination også burde indgå i uddannelsen af kommende præster.

Den 51-årige araber besøgte Danmark i weekenden som hovedtaler på Tværkulturelt Centers konference i København med temaet Tro og tilgivelse. Her delte han ud af sin enorme faglige viden og indsigt i kristne-muslimske relationer til de godt hundrede deltagere – heriblandt mange kristne nydanskere med rødder i Asien, Mellemøsten og Afrika. Ind i den aktuelle debat om indvandring og asylansøgere opfordrede han kristne til at lade sig inspirere af Bibelen og huske, at Jesus identificerede sig med de svageste grupper i samfundet – heriblandt de fremmede.
– Bibelen opfordrer til positiv særbehandling af mennesker i nød – og nævner ofte enker, forældreløse, de fattige og de fremmede. På Det gamle Testamentes tid boede der mindst ti procent udlændinge i Israel. Det er lidt flere end i Danmark i dag, hvor godt otte procent af befolkningen har indvandrerbaggrund. I Det gamle Testamente finder vi detaljerede instruktioner om, hvordan israelitterne skulle behandle indvandrere. Omdrejningspunktet er, at Gud elsker den fremmede, og derfor skulle israelitterne også elske de fremmede i deres land. De fremmede skulle have samme rettigheder som israelitterne og måtte ikke diskrimineres. Samtidig blev indvandrerne opfordret til at tage del i israelitternes religiøse højtider og fester, hvis de ønskede det. Her finder vi vigtige retningslinjer for, hvordan kristne lande bør behandle indvandrere i dag – også de mange, der er muslimer. Lovgivningen skal være fair. Og de kristne skal vise de fremmede omsorg og interesse.
Chawkat Moucarry er ikke enig med dem, der mener, at fordi de kristne mindretal diskrimineres i nogle muslimske lande, er det i orden, at kristne lande i Vesten behandler muslimer på samme måde og begrænser deres rettigheder.
– Gengældelse er ikke et kristent princip. Det er meget langt fra den gyldne regel i Det nye Testamente, hvor Jesus siger, at vi skal gøre mod andre, hvad vi vil, at de skal gøre mod os – ikke hvad de rent faktisk gør.

Selv om Chawkat Moucarry ikke er bange for teologisk konfrontation og understreger, at der er afgørende forskelle mellem kristendommens og islams forståelse af Guds frelsesplan, opfordrer han til at tage udgangspunkt i de mange ligheder mellem de to religioner.
– Påsken er et godt eksempel. Der er mange lighedspunkter mellem de kristnes påske og Eid ul-Adha, den fest, muslimer fejrede for en måned siden til minde om Abrahams lydighed mod Gud. Begge fester handler om, at Gud frelser ved selv at bringe et offer. Muslimer fejrer, at Gud frelste Abrahams søn gennem et offerdyr, som han selv tilvejebragte. Kristne fejrer, at med Jesu død på korset bragte Gud det endegyldige offer for os, der betragter os som Abrahams børn – både kristne, jøder eller muslimer.
– Men den kristne påske handler også om mission. Indtil Jesu død og opstandelse blev evangeliet kun forkyndt i Israel, fordi det endnu ikke var blevet fuldt åbenbaret. Med Jesu død og opstandelse var evangeliet klar til at blive forkyndt for alle nationer. I Mellemøsten betragter kristne stadig påsken som kirkens største højtid. Det er ikke tilfældigt men udtryk for en dyb teologisk sandhed, understreger den syriske islamekspert.
Birthe Munck-Fairwood
Tværkulturelt Center